Sider

Viser opslag med etiketten juni to-do. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten juni to-do. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2013

Status på Junis to do

Min liste så således ud:

- Noget med Hama perler, synes jeg ser så mange fine ting rundt omkring, det vil jeg også prøve inden min barsel slutter - Det er så stadig på listen...

- Prøve at male en lille lysestage jeg har købt i en genbrugs butik. Tjek

- Sy natdragter til drengen - 2 stk Tjek

- T-shirts til drengen - Tjek


- Sy shorts til drengen - Tjek

- Sy (mindst) et par bukser til mig selv - Tjek

- Sy hættetrøje (færdig) - Den rider mig som en ond mare, kan simpelthen ikke gennemskue hvordan jeg skal sætte, taljerib, lynlås og sådan et stykke i oppe ved hætten, det ser ud til helst at skulle i samtidig... Venter på moar, hun må kunne redde mig. Så intentionen var der.

- Finde en fiks måde til at dekorerer syltetøjs glad til have lysestager til havefest midt i juni. Tjek 
- Samle syltetøjsglas til ovenstående. Tjek

- Sy en spencer kjole. Hmmmm ... kommer måske... en dag

- Starte noget nyt strikketøj til ferien. Tjek, i hvertfalde en vest

- Hækle firkanter til mit tæppe, Tjek

- Pude betræk til vores sofa puder. Tjek 

Alt i alt synes jeg det er meget godt gået.  Alle tingene kan ses her



Rigtig god sommer til jer andre.

Status på hæklet tæppe


Det går fremad...

Hvide 17 stk
Grå 19 stk
Sorte 19 stk

Der skal hækles mindste et nøgle mere af hver farve....

fredag den 28. juni 2013

Juni to do


Endnu et kryds på listen. Pudebetræk, det skulle egentlig have været i flertal, men i første omgang bliver det kun til en enkelt. Der er nemlig sket det at salget af vores lejlighed er gået igennem idag!! Jubiiii! Så selvom vi først skal flytte til December, er det måske ikke lige nu man skal gå igang med de helt store indretnings projekter... Nu skal vi i stedet finde ud af hvad vi skal og hvor vi skal være. Derefter kan det være der kommer en pude mere :-)



Stoffet med de fine neon fugle er fra Malika-Rosa, det er kantebåndet også som jeg har lavet tittebånd ud af. Endnu en gang driller den neon-korale sytråd, burde kyle den ud! Bagside er sort lagenlærred.

onsdag den 26. juni 2013

Vi genbruger # 1

Uhh jeg synes det er sådan et fedt initiativ Christina har taget. Jeg har gået og summet over hvad jeg mon kunne bidrage med og forberede inden, da vi holder ferie, og tiden primært skal bruges med familien. Tidligere har jeg lavet et par indlæg om genbrug og uden at være hellig, elsker jeg at få gode fif til hvordan vi for resourcerne til at strække sig længere.

Mit første bidrag er denne t-shirt til drengen, som faktisk er en kombi mellem Vi genbruger og Junis To Do.

Jeg har taget en af farens gamle hullede arbejds shirts og syet om til en t shirt til drengen.


Farens hullede t shirt. Jeg ville egentlig have brugt det lille logo på forsiden, men kunne ikke få raglan mønster, logo og hullet i trøjen til at passe sammen.



Ærmerne er lavet af ærmerne og jeg har genbrugt oplægningen. Ribben er også fra den originale oplægning, men det var mest fordi jeg synes den blev lidt kort. Kun halsrib og tråde er nyt, men noget jeg havde i forrådet :-)

Og så tilføjede jeg en lille neon detalje :-)










Junis to do

Måneden lakker mod enden og jeg er faktisk ret godt med på min liste. Der er to ting som jeg med sikkerhed ikke når/prioriterer, men det har jeg det ganske glimrende med.

Faktisk har jeg flere indlæg og færdige ting end der er dage tilbage i Juni måned. (noget er klippet, men ikke færdig syet). Så det kommer til at strække sig ind i Juli.

Men i denne omgang kan jeg vise et par bukser til mig selv (skulle sy mindst 1 par og nu er jeg på det andet, og har klippet til et tredje par).

De er lidt vilde i farve og mønster i forhold til hvad jeg er vant til. Men nøj de er dejlige at have på. Samtidig findes den meget mode rigtige mint farve i stoffet. Faktisk tror jeg også at jeg kan slippe afsted med at have dem på, på arbejde, hvis bare jeg har en hvid skjorte og nogle høje hæle på.





Mønsteret er Lines lige som de første bukser, men Line var så sød at lade mig tegne mønsteret op i en størrelse mindre, så de her passer lige lidt bedre. 

søndag den 23. juni 2013

Hænger lidt i bremsen....

i øjeblikket. Dem med y kromosomer er syge, så overskuddet kan findes et eller andet sted nede mellem gulvbrædderne. Har klippet et par bukser, men tør ikke gå igang med dem, for jeg ved bare at det vil drille når jeg har det sådan her...

Nogen ting skal jo gøres. I den store mands arbejde, der primært foregår ude i skoven, er det en skøn fryns at han kan samle hyldeblomster i sin frokostpause. Da saften var sat igang, skulle det jo også gøres færdig... Så sent fredag aften stod jeg og vred de allersidste gyldne dråber ud af hyldeblomsterne og fik lavet 4 flasker saft.

Det er også lykkedes mig at sy de sidste sømme i den sidste natdragt på min Juni  to do liste. Lad os bare sige at jeg godt kan klare lidt mere øvelse på de der heldragter. Jeg har forsøgt at få striberne til at passe sammen henover lynlåsen, men har ikke være lige heldig over det hele. Man kan måske sige at jeg er for træt til at bekymre mig sønderligt om det lige nu, drengen skal jo bare sove i den... Men måske jeg ser anderledes på det efter en god nats søvn :-) I virkeligheden er det heldigt at jeg valgte at bruge stoffet til en natdragt, for det viste sig at der var fejl på det, og det ville godt nok have været ærgeligt at opdage hvis man havde syet en bluse eller lignende.







torsdag den 20. juni 2013

Juni to-do puuuuhhh

Vi har holdt stor fest i weekenden, som i weekenden fra fredag til mandag. Festen var for drengen, der valgte at blive lidt små syg og sove dårligt med feber om natten. Så jeg var ærlig talt lidt brugt. Men festen var virkelig dejlig og det var skønt at se alle vores venner og deres børn.


Men selvom der er fest, mangler drengen jo stadig sommertøj eftersom ferien er lige rundt om hjørnet og termometeret skulle vise 25 grader idag. NU tror jeg at jeg er ved at være der på shorts.




Stoffet er en rest fra denne babydragt og mønsteret er stadig Lines, bare i afkortet udgave.

torsdag den 13. juni 2013

Åhh solskinsdagedage... Kom tilbage

Jeg er nemlig ved at være færdig med sommertøjet.. Og nu regner det så meget, at selv vores første date  siden vi blev forældre er blevet aflyst. Torsdag aften havde vi fornøjelsen af en tur i regnvejret i Dyrehaven, da Robin Hood blev aflyst. Det var dejligt, men også lidt ærgeligt, for nu når vi desværre ikke at se stykket.

Nu er der ved at være sat krydser på de fleste af sommertøjs delene på min Juni to-do liste. Så solen må da godt titte frem igen :-)




Drengen har fået endnu en Elsebeth Gunther buksedragt i det fineste tynde stof fra Line. Jeg har ikke trukket elastik gennem benene, så den ligner lidt old school badedragt, men den ser nu dejlig ud når den kommer på. Ville vise et billede i fuld størrelse, men der er noget der driller ved billed upload, så det bliver sådan her i første omgang. Stjerne stoffet er fra Panduro og jeg elsker det, bliver nok nødt til at købe noget mere, for det egner sig rigtig godt til små detaljer som lommer, piping og lign.


onsdag den 12. juni 2013

Blå stue?

Forberedelserne til Navnefesten er i fuld gang. Jeg kan nu krydse endnu et punkt af på min juni to-do liste. Fyrfadsstagerne til haveborderne er blevet pyntet og står nu færdige og klar til den store dag. Bordkortene er lavet, med farve koordinering, så gæsterne ved om dem de sidder ved siden af, er mine eller hans venner og familie. Det hele er gået lidt op i "blå stue". Men er det ikke også meget passende til en Navnefest for et vuggestue barn?


Mit kriterie for lys, når nu vi ikke lige havde kulørte lamper ved hånden, var at det skulle kunne laves af ting vi allerede havde. Så nu er samtlige glas i huset blevet bundet godt ind med alle mine garnrester og lidt hobby lim. Det ser fint ud som alle farverne glimter i lyset. Glæder mig til at se dem på bordene. Man kunne måske have tænkt lidt over farvevalg inden, og lavet dem ens, men må endnu engang konstaterer at hende er jeg bare slet ikke.

Navnesten... Vi har en gæst der hedder Steen, og overvejede et øjeblik om jeg kunne være kæk og bare pynte en sten, uden at skrive navn på... Men det blev ved tanker.

Juni to do: T - shirts

Det er lykkedes mig at nå lidt videre i en opdatering af drengens sommer gardarobe. De t-shirts, jeg viste her, har jeg fået taget et lidt bedre billede af.


Jeg har brugt DIY fra Anna, til at lave tittekant i mørkeblå rib. Den lyse t-shirt har fået en lille elefant på :-) Elsker raglan ærmer i jersey, synes man kan lave sådan nogle fine farve sammensætninger, nu skal jeg bare lære at blive lidt mere modig i mine.

Den opmærksomme læser, vil genkende stofferne fra her og her. Jeg har nemlig været i reste bunken, så føles det ekstra godt at udvide hans garderobe :-)

tirsdag den 11. juni 2013

Fredags fix - On repeat

Jeg havde en helt fantastisk dag hos Line i fredags. Ved ikke lige hvad der skete, men i forhold til sidste gang, nåede jeg ikke så meget. Men der kan da streges et enkelt punkt fra junis to do liste, nemlig et par bukser til mig selv.

Bukserne er Lines eget mønster, syet i en noget dejligt billigt stof fra Stofdillen.com. Havde egentlig købt noget meget lækkert stof, men det var heldigt vi lige lavede en prøve model, for da jeg havde syet buksen, var bukserne ligesom vokset i størrelsen. Så kan jeg jo naturigvis kun konkluderer at man taber sig af at sy. At stof opfører sig forskelligt har selvfølgelig INTET at gøre med de forvoksede bukser :-)


'
Leopard lommer og neonstikning... 

Jeg nåede også lige en lille sweat shirt til den lille prins. Var egentlig ikke helt tilfreds med den, indtil den kom på og det hele gik op i en højere enhed. Så jeg skal bare stole på Line og hendes fine mønstre-


Og endnu en lille neon stikning.. surprise

Når ret skal være ret, fik jeg dog også klippet til en raglan sweater til mig selv, samt næææsten lavet en shopper færdig. Så de må komme på listen når de er gjort færdige...

fredag den 7. juni 2013

To do og en lille afstikker

Da jeg fandt resterne af stoffet til min venindes datters solhat, var der kun en fuld-figurs lille blomsterpige tilbage. Hende har jeg klippet ud og lavet til en lille pude/ dukke/ ophæng til den lille pige, der aldrig fik sin tunika med blomster pigerne i fuld figur. (de tre piger der er blevet syet til i dette stof,  har alle blomster navne, så de passer lige til hinanden)

Den lille pude/ophæng/dukke, stod ikke på min juni to-do, men det var udelukkende fordi jeg havde glemt det... 

Til gengæld var disse på listen. Et par shorts til den lille mand. Jeg har syet dem i Lines, Julian buks og kortet dem af. De er lidt vide i benene, så det skal jeg have rettet til næste par. Men pasformen er så god i Lines mønster at jeg stadig holder fast i "grund modellen". Det er svært at tage et ordentlig billede af ternene, men det er en tynd lækker bomuld fra Tout Petit på Værnedamsvej. (meget farlig butik iøvrigt)

torsdag den 6. juni 2013

Juni to-do: Malet lille lysestage



Fandt denne sag til 10 kr i en genbrugs butik og tænkte at den ville være perfekt til et lille maleprojekt, så vi kan få lidt mere mint ind i stuen.


Det færdige resultat pynter fint og lyser op. Overvejer om den skal have lidt mere pynt og så skal jeg lige have undersøgt om man kan male den på en smartere måde.

onsdag den 5. juni 2013

Juni to-do: Første natdragt

Jeg har begået første del af et af mine punkter på min Juni to-do liste. En af to natdragter.

Vores ynglings natdragt har vi købt i et supermarked i Sverige, den har lynlås og er derfor umulig for den lille dreng at sparke eller hive sig ud af. Når han samtidig helst sover med hovedet inde i dynen og kroppen udenfor, er det ret vigtigt han i det mindste beholder tøjet på.. Derfor er den nye natdragt med lynlås.



Jeg har taget udgangs punkt i et minikrea mønster og ynglings natdragten. Lynlåsen er syet ned i det ene ben. På undersiden af lynlåsen, og ved halsen, sidder et stykke stof og beskytte den fine babyhud. Hals udskæringen skal dog optimeres til næste dragt. Min dreng er heller ikke så lang i overkroppen som minikrea beregner, så mønsteret er afkortet i kroppen.


Stoffet har jeg købt billigt på udsalg hos Kits Modestoffer i Vanløse, og det er faktisk vokset lidt på mig, så jeg tror det bliver til noget andet end natdragter også.


tirsdag den 4. juni 2013

Dyrt fix....


Jeg har givet mig selv endnu et fix, og skal ind til Line på fredag. Og til det, behøver man jo nyt stof, her er dagens indkøb og så har jeg slet ikke vist min sending fra Stofdillen. Det er ikke det hele der skal bruges hos Line. Det ternede skal der laves shorts af, det prikkede t-shirts, og det grå med kirsebær skal jeg have et par bukser i (alt sammen på min juni-to do liste). Liberty stoffet er der en plan for, men den skal lige gennemtænkes ordentligt. 



Hvis der er nogle der bor i København, kan jeg afslører at Stof2000 på Gl Kongevej, har ombygnings udsalg og derfor 25% på alt stof. (nederste to stykker stof er derfra)

mandag den 3. juni 2013

Juni måneds to-do

BInspireret af hende her, springer jeg på "to-do-toget"... En liste forpligter, så nu håber jeg at jeg kan leve op til det.

- Noget med Hama perler, synes jeg ser så mange fine ting rundt omkring, det vil jeg også prøve inden min barsel slutter

- Prøve at male en lille lysestage jeg har købt i en genbrugs butik.

- Sy natdragter til drengen

- T-shirts til drengen

- Sy shorts til drengen

- Sy (mindst) et par bukser til mig selv

- Sy hættetrøje (færdig)

- Finde en fiks måde til at dekorerer syltetøjs glad til have lysestager til havefest midt i juni.
- Samle syltetøjsglas til ovenstående.

- Sy en spencer kjole

- Starte noget nyt strikketøj til ferien.

- Hækle firkanter til mit tæppe

- Pude betræk til vores sofa puder