Sider

Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag

fredag den 6. september 2013

Blog tid?

Hverdagen efter barsel har godt nok ramt mig. Det er egentlig meget dejligt. Vi er velsignede med en dreng der falder rimelig nemt og tidligt i søvn, det giver selvfølgelig meget kort tid til at nyde ham, for det skal nås inden 18.30. Bevares, jo han vågner om natten osv, men alt i alt ser det ud til at han har arvet sine forældres sovehjerte. Det betyder også at jeg egentlig når mere end jeg kunne have håbet på, sådan rent kreativt... Det er mere det at vise det frem der halter. For når alt er ordnet, jeg lige har lagt den ekstra time eller to i mit arbejde, som jeg er nødt til at splitte ud over dagen, hvis jeg skal nå at have glæde af drengen, ja så er det for mørkt til at tage billeder og så lokker strikkepindende eller symaskinen mere. Jeg prøver at tage billederne i løbet af weekenden så jeg bedre kan være med i løbet af ugen, men det skrider jo også ind i mellem. Alt dette blot for at sige, jeg håber i bliver hængende mens jeg øver mig i at få hverdagen og bloglivet forenet... For her er ret dejligt herinde i denne verden :-)

Igår var jeg i den lokale genbrugsbix, jeg har en plan, så leder efter nogle meget specifikke ting... Men det går jo bare ikke i en genbrugsbix... I hvertfalde endte jeg med at komme hjem med 4 gamle sy/krea magasiner med mønster ark og det hele til 2 kr stykket!!! og så noget sengetøj og det tæller jo ikke som nyt stof når det er sengetøj og købt i en genbrugsbutik. Vel?



God fredag derude og rigtig god weekend!

fredag den 23. august 2013

Jeg har vundet....

min første give away... En KÆMPE bunke stof fra Karina.

Det er så fint og jeg føler mig meget heldig. Er helt solgt til det gule med roserne, det skal gemmes til en helt særlig - og endnu ukendt - lille ting. De andre stykker er dejlig store og kan nok blive til flere ting. Tak Karina!

torsdag den 8. august 2013

Sidste par sommer bukser

Det er næsten pinligt... De er krøllede, meget krøllede på billedet, men de er så rare at de bliver vasket og så kommer de på igen. - Hvilket jo er hele ideen. Tynde bukser til det varme vejr, så de små knæ kan klare udendørslivet i vuggestuen. I øjeblikket er der 3 par der konstant roteres mellem vasketøjskurven, maskinen, tørresnor og drengen.


Stoffet var noget af det jeg kom hjem med da jeg bare skulle have en lynlås. Mærket bagi, så faren ved hvad vej de skal vende er stadig mit ynglings stjerne stof :-)

søndag den 4. august 2013

Stofbytte

Julie er nu hjemme fra ferie og har åbnet stofpakken fra mig. Jeg kan derfor nu afslører hvad min pakke gemte.


Julies eneste krav til pakken var at det ikke måtte være brunt. Det havde jeg så glemt lykkeligt indtil jeg åbnede mailen og skulle finde hendes adresse. Der havde jeg allerede klippet det grafiske blå/brune og grønne stykke til hende. Så for at veje op på det, lagde jeg en pakke Rema 100 stof ved. Mine forældres Rema har haft lidt svært ved at komme af med deres stof pakker, så da jeg var der sidst købte jeg 5 pakker, hvilket er lige lidt mere end jeg selv kan nå at bruge (og da jeg var der i weekenden, havde de sat det ned til 25 kr). Det blå blomstrede stof er fra et pudebetræk fundet i en genbrugsbutik og det pink blomstrede stof er en rest fra denne her buksedragt.

Stof bytteleg er vildt sjovt og jeg er glad for at jeg "fik hul på bylden", skal helt sikkert lege med igen, og hvem ved, måske uden frygt for at skuffe :-)

Stofbytte

Jeg har lavet en bytte handel med Julie, fra kreakrumspring.


I pakken fra Julie var det aftalt at der skulle være 3 stykker stof på min 30 x 40 cm. Jeg har fået det fineste stof med drager, dinosour og noget rum halløj, et stykke med penne og 2 små stykker. De lidt størrere stykker tror jeg skal bruges til mit første patchwork tæppe, som jeg er ved at tage tilløb til at lave. Med disse og den sidste bunke jeg købte, samt mine rester derhjemme burde jeg være ved at være klar.

Og hvad sendte jeg så til Julie? Det viser jeg når jeg er sikker på hun selv har åbnet pakken. Men jeg håber hun bliver glad for det, for jeg fik godt nok præstationsangst da jeg skulle finde stoffet.

tirsdag den 30. juli 2013

Når man bare mangler en lynlås....

Jeg er ved at sy sengetøj til juniordynen, men havde selvfølgelig glemt at købe lynlåse til dyne og pude betræk. Så igår googlede jeg om der mon var en stof butik i Ballerup, så jeg kunne hente den hurtigt på vej hjem fra arbejde. Og jeg skal ellers lige hilse og sige at det ER der.

Kender i Stofsalg? Det ligger i et dejligt industrikvarter og rummer nok en af de største butikker jeg har set med stof. Måske lige så stor som dengang der var noget der hed Peters Resthal. Nu skal det lige siges at jeg ikke har været i Stof og Stil, så måske jeg bare er en grønskolling der køber på nettet, men jeg var rimelig overvældet.

Udvalget var blandet det vil jeg godt erkende, men jeg skulle bare have det her:



 - jeg kom hjem med det her:
Og så lidt kantebånd. Ved ikke hvordan det skal gå når denne butik ligger lige rundt om hjørnet på vej hjem fra arbejde....


tirsdag den 4. juni 2013

Dyrt fix....


Jeg har givet mig selv endnu et fix, og skal ind til Line på fredag. Og til det, behøver man jo nyt stof, her er dagens indkøb og så har jeg slet ikke vist min sending fra Stofdillen. Det er ikke det hele der skal bruges hos Line. Det ternede skal der laves shorts af, det prikkede t-shirts, og det grå med kirsebær skal jeg have et par bukser i (alt sammen på min juni-to do liste). Liberty stoffet er der en plan for, men den skal lige gennemtænkes ordentligt. 



Hvis der er nogle der bor i København, kan jeg afslører at Stof2000 på Gl Kongevej, har ombygnings udsalg og derfor 25% på alt stof. (nederste to stykker stof er derfra)