Sider

torsdag den 5. juni 2014

Farvekoordineret sommergarderobe #2

Tusinde tak for jeres kommentarer på mit forrige indlæg om den koordinerede garderobe... Hvis det skal være en garderobe, kan et indlæg alene jo ikke gøre det. Så hermed følger de nyeste kreationer. 


Til knickersne fra igår er der nu kommet lidt flere T-shirts. Jeg har afprøvet et andet t-shirt mønster fra Ottobre 3/2014. Det er det samme mønster til de to t shirts, bare med og uden stolpe lukning.

Jeg er vild med stolpe lukningen og tror snart at jeg må kaste mig ud at lave rigtige knaphuller... Til gengæld er jeg overhovedet ikke vild med min ribkants afslutning, og leder desperat efter en god DIY til at lave sådan en lige afslutning (altså hvor ribben ikke er syet sammen i en ring og fastgjort i f.eks halsåbning) Hvis der er nogen der har set sådan en et sted, eller bare er mega sej til det, vil jeg gerne have gode råd!


Det er samme mønster som igår, denne gang har jeg bare lavet et snydebånd, dvs to huller som anorak snoren går igennem, det er blot til pynt, der er stadig elastik hele vejen rundt. Jeg kom først på det i sidste øjeblik, havde jeg tænkt over det lidt tidligere havde jeg målt nøje ud og strøget noget vlieseline under hullerne.






De to stribede stoffer er begge fra Stofkiosken, jeg har ikke altid været så heldig med deres leveringstider (min bestilling er flere gange blevet bremset efter de har hævet pengene og uden jeg fik besked fordi de ikke havde mere stof eller ventede på en levering), men det var det eneste sted jeg kunne opdrive rød og hvid stribet jersey og denne gang kom det fuldstændig punktligt. Den bredstribede er en dejlig tynd jersey, mens den smal-stribede er mere almindelig. Stjerne stoffet er fra Stofdepotet købt for noget tid siden. Det ternede stof fra øverste billede har jeg købt hos Line

22 kommentarer:

  1. Kære Gitte.
    Hvor er det bare noget skønt skønt sommertøj, og ja en hel garderobe, smadderflot.
    Jeg ved ikke, om denne diy er det, du søger, men jeg har tænkt mig at afprøve den ved lejlighed, for jeg synes, det bliver pænt, i hvert flad på hendes billeder http://hamburgerliebe.blogspot.de/2012/05/jetzt-gehts-den-kragen-ii-oder.html
    De bedste hilsner fra en der skal igang med rynkeriet.
    Kh.
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen... Ja det er lidt af et projekt jeg har kastet mig ud i :-) Den DIY ser spændende ud, det er ikke helt det jeg tænkte, men man kan måske gøre noget lignende næste gang. Overvejer om man måske kunne undvære ribkanter og evt sy en belægning på. Eller alternativt rykke ribben væk fra stolpen og så bruge den DIY du henviser til. Jeg må vi prøve mig frem :-)

      Slet
  2. Jeg er helt misundelig på materialevalgene...

    Jeg får lyst til at lave præcis de samme ting til Arn :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo - har du for resten tjekket Laralils guide til ribkanter ud?

      Slet
    2. Nej, den har jeg ikke set, den prøver jeg. Tak for tippet! Og tak for kommentaren, er sikker på at Arn vil se skøn ud i de amerikanske farver :-)

      Slet
  3. Fedt fedt fedt - det ser virkelig mega prof ud!!

    SvarSlet
    Svar
    1. TAAAK. (et nærbillede af min rib på stolpe lukningen, ville dog nok afslører at det ikke helt er tilfældet :-)) Men man skal jo prøve!

      Slet
  4. Det ser altså virkelig godt ud! Sikke en heldig dreng! Jeg er sikker på, at du nok skal finde en løsning på ribben - selvom jeg ikke synes, at det ser forkert ud. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid. Synes nu også at jeg er ret heldig med ham :-) Leder stadig efter en løsning på ribben, har et par tanker der skal afprøves, der var bare liiiige noget andet der skulle laves færdigt først ;-)

      Slet
  5. Hvor er det skønt alt det du laver. Så fedt at det hele passer på kryds og tværs.

    Kh. Linette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linette... Og vi må snart holde sy dag igen, tror måske at du kan knække koden på den der rib i stolpen!

      Slet
  6. Han bliver bare så brandsmart!!! Og sikke produktiv du er. Jeg får desværre ikke fyldt så meget hjemmelavet på sommergarderoberne i år... øv

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, for det kommer lidt i perioder. Fik lige lidt fornyet energi, bla fordi jeg synes Lines shorts mønster passer så godt... Så jeg blev helt inspireret! Jeg er sikker på at det nok pludselig skal komme til dig også!

      Slet
    2. Ja, jeg synes også tit,det kommer i perioder. Og så har jeg bare heller ikke lige tiden pt.

      Slet
  7. Hvor er det nogle lækre ting! Jeg har også overvejet T shirten m stolpelukning fra 3/2014 er den besværlig at sy? Ang rød/hvid farvet jersey har jeg noget fra Lillestoff som er super lækkert m 0,5cm striber. Det kan evt findes i tysk netshop.

    SvarSlet
    Svar
    1. http://www.minimenschundco.com/epages/62615212.mobile/de_DE/?ObjectPath=/Shops/62615212/Products/0318

      Slet
    2. Tak for tippet! Ang mønsteret synes jeg ikke selv stolpen var svær, men som sagt synes jeg det er svært at få ribben sat pænt på. Så hvis du syr den og har en brandgod løsning til ribben, så tag endelig billeder!!! -Og laver du den uden stolpe, ville jeg lave hals åbningen lidt bredere, den bredstribede er liiige det strammeste over hovedet.

      Slet
    3. Også tak for tip! Jeg må i gang! Og ja, de ribkanter er altid en udfordring at få pæne. Vi må blive ved med at øve os :-)

      Slet
  8. Hvor er det altså bare fint det hele:)
    Jeg forsøger selv at koordinere når jeg syr, så tøjet passer sammen på kryds og tværs! Det giver altså bare flere anvendelses muligheder.
    Har prøvet at sy noget hvor Intet passede til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Føler mig også enormt tjekket ;-) Ej, ja, det er jo netop problemet, hvis man syr et par brandsmarte bukser og der så ikke er nogen overdel der passer til eller omvendt. Problemet er bare at jeg så nogen gange glemmer det der med farvekoordineringen fordi jeg bliver begejstret for et fint stykke stof (ofte noget med elefanter).... :-)

      Slet
  9. Hvor er det bare gennemført - du har sådan en lækker stil.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh tak Christina... det var virkelig pænt sagt!

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar