Sider

Viser opslag med etiketten maternity wear. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maternity wear. Vis alle opslag

torsdag den 17. juli 2014

Maternity wear - nok ved at være det sidste indlæg....


Med her, ca 6 uger igen, er dette nok ved at være det sidste indlæg af den slags. Det har været fedt at kunne supplerer garderoben her i denne omgang med, især jersey kjoler. Ikke fordi det vel egentlig er specielt meget billigere end H&M, men det har været fedt at have tøj på som andre ikke har. 


Mønsteret er et onion mønster (2052), hvor jeg har tilsæt en lille neonfarvet bæltestrop og bæltestropper i kjolestoffet i siden. Stoffet er en grå glimmer jersey fra Stof og Stil og fungerer rigtigt godt til formålet. Tror at jeg skal have lidt mere og sy nogle løse bluser i, til tiden efter fødslen.

Et godt tip hvis du selv vil sy dit ventetøj er at finde en jersey model med empire snit, og så gøre halsudskæringen mere "ærbar" (altså højere) end mønsteret forskriver, så kavalergangen bliver lige knap så dyb. (ja, altså hvis du synes ;-))

mandag den 16. juni 2014

Maternity wear #5

Ja ja, det hele skal ikke gå op i farvekoordineret sommer garderobe og broderi... selvom der selvfølgelig er mere på vej af den slags :-)

Med den deltidssygemelding bliver der brugt lidt mere (vågen) tid ved sofaen og computeren og jeg er nu ved at gennemgå alle mine billeder. Det er nemlig lykkedes mig at lave rimelig meget og faktisk også at få taget billeder af dem, det er mere redigering og blog-indlæg det har knebet med. Og jeg har virkelig savnet at blogge, både som "udgiver" men også som læser - og det har været en fornøjelse at surfe rundt i blog land og ovenikøbet få kommenteret lidt rundt omkring. Jeg har sågar fundet et par nye bloggere som jeg følger. Så måske det snart er tid til noget mere blog love også :-) 


Jeg er stadig til kjoler med min mave, tror måske jeg skal kaste mig ud i nogle leggings på et tidspunkt også, men altså der er jo så mange ting andre (og meget hyggeligere ting) man også skal nå med en baby mere på vej :-)

Kjolen her, er et af de sats, hvor man køber noget stof, der enten er hot or really really not :-) (hos Kits modestoffer i Vanløse). Jeg er stadig ikke helt solgt, men den er faktisk en dejlig afveksling til det rent sorte (jeg har ret mange sorte kjoler fra min sidste graviditet) og så de andre jeg har syet. Det er samme onion mønster som denne blot med 3/4 lange ærmer.


Jeg er nu i uge 30 og er begyndt at tælle den anden vej, altså i hvor få uger der er tilbage :-)

mandag den 26. maj 2014

Maternity wear - igen

Ja, den er god nok. Jeg er stadig gravid. tung og gravid (billedet er nok en måneds tid gammelt). Puuh, det er altså ikke min ynglingsting det her graviditets halløj. Jeg skulle have været til USA med job i denne uge, men er nødt til at blive hjemme - det huer mig ikke, men sådan er det jo bare nogen gange. 

'



Jeg er stadig til kjoler og prøver at varierer dem, så de ikke er helt ens, selvom jeg bruger det samme mønster. På denne her har jeg sat en blondekant nederst og det for kjolen til at bølge lidt mere. Stoffet har jeg købt ved Fjølner, i løbet af foråret, men det ser ikke ud til at de har det mere. Det var lidt et sats, og ja, jeg bruger den, men den er lige lidt for sommerlig til dresscode på job, så det er mest en weekend sag.

søndag den 27. april 2014

Lækker jersey og lækker weekend (og maternity wear # 3)

Vi har haft sådan en skøn weekend. Vi har været til fødselsdag, ude og spise, til koncert og i dag har manden og drengen været en tur ude og sejle i kano. Nu bliver drengen puttet af sin far og jeg kan hører at han læser højt af Erik B. Jørgensens "Danmark rundt i Kajak". Ved ikke om det er tidlige indoktrinering, især ovenpå kanoturen eller om han forsøger at kede drengen i søvn med højtlæsning om omni-fuel brændere og valg af brændstof :-) Jeg var desværre ikke med på kanoturen, ovenpå fødselsdag og en stående koncert, måtte jeg trække gravid kortet og ligge mig i min seng og sove (3 timer!!!), nu er der lidt fornyet energi i kroppen og der er både bagt rugbrød og muslibarer til den kommende uge, vaskemaskinen kører og urtehaven nåede jeg sørme også at luge, så helt skidt står det ikke til :-)

Nu sidder jeg i sofaen...  Jeg forsøger I øjeblikket at sparke lidt gang i mig selv og bloggen, men vi har et internet der modarbejder mit forsøg, det hopper hele tiden af og på, så det tager en krig at oploade billeder og udgivet indlægget. Nogle gange skal jeg kopierer hele teksten og starte forfra fordi det hele bare crasher.  Det samme sker når jeg skal indlæse jer andres blog,  så skal jeg ofte bruge et par forsøg og vil jeg kommenterer, endnu flere. Og ja, så indrømmer jeg at jeg nogen gange giver op og bare læser på min telefon eller ipad. Men der kan det også være lidt svært at kommenterer fra, især hvis der er de der koder på, af en eller anden grund kan jeg ikke få lov at skrive koden fra min telefon. Så alt dette, blot for at sige, at jeg læser med hos jer andre og jeg elsker det. Jeg vil så gerne kommenterer men er lidt modarbejdet af teknologien. Jeg håber I bærer over med mig.

Men nok om det, for det handler jo mest om alt det kreative, og der følger jeg faktisk ret godt med. Billederne ligger på computeren, for det meste, så det er bare at få skrevet indlægget. (og så har jeg også lært at loade billederne op, når nettet kører hurtigt og være lidt på forkant på den måde :-))

I påsken havde jeg en dag hvor mine svigerforældre hentede drengen og tog ham med til hans kusiner, jeg fik ordnet et væld af ting, der bla bestod i, at besøge flere butikker, få købt de ting vi manglede og få byttet en masse ting. Oooog så fik jeg da også lige besøgt den lokale stof butik i Køge. Det var egentlig meningen at jeg bare skulle have noget overlocker tråd, men da jeg så denne jersey, kunne jeg ikke dy mig.


Det er blevet til en lynhurtigt jersey kjole, hvor jeg har sammensat to mønstre, en top med vandfald og så det kjole mønster jeg også brugte her. Dvs at der er så få sømme at jeg næsten føler at jeg snød lidt da jeg syede den. Er jeg den eneste der har det sådan, at jeg snyder lidt, hvis det er nemt og hurtigt?

 

Kjolen er allerede blevet flittigt brugt og i min oprydning af nogle af de sidste kasser i påsken, fandt jeg sørme også et bælte der passer helt perfekt til. 

Der er flere kjoler på vej på bloggen, så stay tuned :-)

Ønsker jer alle en skøn aften og en dejlig uge.

mandag den 14. april 2014

Maternity wear # 2 (ja det lyder bare bedre end ventetøj)

Tak for alle jeres tanker og kommentarer her og på IG, i forbindelse med mit sidste indlæg. Det varme virkelig meget. Vi arbejder alle på at "fatte det" herhjemme. Ok, de voksne arbejder på det, den lille not so much.

For at blive lidt i i temaet vil jeg vise jer endnu et stykke ventetøj. Man kan få nogle fine ting, men  ender ofte med at gå i det samme igennem en stor del af graviditeten. (sådan var det sidst og allerede nu, kan jeg fornemme et lignende mønster). Så jeg forsøger at forsøde min garderobe med mave-venligt tøj. Mave venligt tøj, er blødt tøj syet i jersey... I hvert falde ind til videre -jeg har fundet en model jeg vil prøve at sy i fast stof, men det er kun blevet ved tanken endnu.


Jerseyen kender I måske, den er fra Stof og Stils sommer katalog - det er perfekt til formålet, det har et print der er "voksent" nok til at jeg kan have den på, på job og så er det virkelig blødt og dejligt at have på. Synes at det kan være lidt svært at finde voksent og roligt print til jersey og indrømmer at jeg har taget et par chancer der ligger inde på hylden og venter på at blive syet op. Mønsteret er et onion mønster, som jeg først prøvede via Linette og efterfølgende har købt, fordi de passer perfekt til formålet.




Herhjemme nyder jeg påsken, sønnen og jeg holder fri, mens manden er på arbejde. Jeg håber at der bliver lidt tid til kreative projekter, men sønnen er ikke altid så samarbejdsvillig. Idag har han f.eks. kun sovet til middag i de ca 20 min det tog at køre hjem fra Ikea, og efterfølgende været så overtræt at han næsten ikke er til at sove om aftenen. Med plukveer, kan man godt blive en smule træt så... Men jeg nyder det og ønsker jer alle en fantastisk påske!