Sider

Viser opslag med etiketten ler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ler. Vis alle opslag

mandag den 30. september 2013

Dur ikke....

Det er ikke altid det man prøver, virker første gang, men om det virker anden gang, har jeg stadig til gode at finde ud af. Så for at gøre lidt op med den polerede verden "man" (jeg) kan have tendens til at præsenterer her på bloggen, har jeg valgt et indlæg med ting der ikke fungerede... Den sidste tid har jeg været lidt uheldig. Blandt andet syede jeg et par bukser til mindstemanden, men var løbet tør for elastik, og efter mindre end 1 time var de gået i syningen (jeg havde vist trådet min nye maskine forkert), selvfølgelig er det et par bukser med foer, så det hele skal sprættes op. Suk.

Men nu til noget andet der ikke fungerede.

Må jeg præsenterer, mit første møde med cernit:


Har købt de harlekintern-formede ørestikker her (de fås i guld, sølv og sort, og i stjerne og blomster). Og ja, det fungerede sgu ikke helt efter hensigten, hullerne, hvor ternet skal hvile i, er ikke dybe nok, så øreringen kører lidt rundt (tanken er at man kan have forskellige farver til et sæt øreringe). Cerniten er stadig lidt blød og det kræver vist lidt øvelse at få det helt skarpt. 

Her er noget der i teorien virkede som en god ide. Havde tænkt at man kunne lave striber hvis man dyppede garn i farven og pressede den ned over de runde stykker. Men nej, det virkede heller ikke. Har i stedet prøvet at lave mint og kobber striberne med maling og tape. De er stadig ikke helt gode, men jeg tror jeg giver det et forsøg mere. 

Jeg lover at vise nærbilleder når indlægget kan være lidt mere poleret :-)
Og tænkte at en DIY, måske kunne være på sin plads, hvis man som jeg, er totalt nybegynder til det der  cernit/fimoler.

Og så den sidste ting der gik galt. En plast æske købt i Netto blev beklædt med tapet på låget, men da jeg skulle skærer det til, flossede tapetet og da jeg skulle lakere oven, trak farven fra stemplerne ud. Argh. Så stoppede jeg altså med dagens kreative sysler.

Må jeg se jeres projekter der ikke dur? Måske vi kan lære af hinandens fejl?