Mere fæææærdiiiig

Endnu et projekt er hakket af, i listen over ufærdige projekter. Invitationerne er ENDELIG færdige, og afsendt. Nu begynder mit hoved at summe af nye ideer :-) Hvilket er godt, for nu skal vi til at finde på ønsker og rent faktisk arrangere festen.

Neon sweateren, mangler kun et halvt ærme, og bukse dragten to knapper og knaphuller... OG jeg har lige købt en masse stof, der skal bruges på sykursus BÅDE onsdag aften og hele dagen ved Line på fredag. Føler mig som en meget heldig kartoffel!

Ufærdige projekter - Grrr

Jeg har gang i lidt mange projekter lige nu... Det hader jeg, ikke så meget det at have mange projekter igang, men det at de ligesom blokerer for hinanden og roder på både spisebord og i mit hoved.

Vi er igang med at inviterer til en navnefest og vi har været SÅ sløve til at få det arrangeret. Det lykkedes os at bestille billeder til invitationerne inden påske og så skulle teksten "bare" skrives og det hele limes sammen. Nu har det så ligget og fyldt/flydt på spisebordet i en hel uge og forhindret mig i at lave andre ting, såsom f.eks at hive symaskinen frem... Så nu må jeg altså igang med dem... Det er vel nemesis for at ville lave dem selv og sende dem "the old fashioned way".

De drillende invitationer. Nu er dem til familien færdige (så kan vi måske få noget ro)

Hæklet pude betræk der venter på at blive syet sammen med bagsiden

En lille sommer buksedragt til gave, skal lave en til Baby E også, 

men har noget mere drenget stof til den :-)

Neon projektet. Den skal jo ligesom snart være færdig, 

Neon bliver jo ikke ved med at være moderne... 

Ellers må den jo ligge 10-15 år og vente på ny Neon dille.

Udover disse kommer jeg i tanke om et lille broderi projekt der også er næææsten færdig. 

Er jeg den eneste der pludeselig har for mange ting igang? 

Jeg har dog afsluttet 1 (jubiii) projekt denne uge, men mere om det i morgen :-)

Et håndskrevet brev....

Jeg elsker blog land! Så er det sagt!!! Er måske oven i købet en lille smule afhængig, af blogland, strikketøj og hækletøj.

Men på det seneste har Puk skrevet meget om sine pennevenner. Og sådan en har jeg faktisk også, vi har skrevet sammen siden folkeskolen (22 år) og lige som den ene af Puks pennevenner kommer hun fra Japan. Vi har aldrig mødt hinanden og nogle gange går der langt tid i mellem vores udvekslinger, men lige gyldig hvad er det jo helt fantastisk at man faktisk har en ven der har fulgt en i SÅ mange år. Puks indlæg har givet mig stof til eftertanke, for i disse elektroniske tider, har jeg faktisk ikke skrevet et håndskrevet brev til min penneveninde i mange år. Det bliver mest på email og facebook, hvilket jo også er rigtig dejligt, men bare ikke det samme, når man nu ser Puks fine og hyggelige breve. Så jeg tror jeg vil begynde at samle lidt til bunke så jeg kan sende min japanske penneveninde et fint og hyggeligt brev, for det var jo sjovt nok sådan det var i de første mange år vi skrev sammen. Hvem ved, måske jeg snart er afhængig af brevskrivning også :-)

Mens min lille hygge bunke samles er jeg startet med at skrive et brev til en veninde der har ønsket sig et "køleskabs billede" af min lille dreng. -Og det er vist meget godt, for det er som om hånden og hjernen ikke længere ved hvordan man skriver. Hjernen er blevet programmeret til at informerer via mails i bullits og korte præcise sætninger (med størrere eller mindre success selvfølgelig), så det føles lidt stakato agtigt at skrive et håndskrevet brev. Men det er jo nok som med så mange andre ting at det bare gælder om at komme igang... og gentagelse gentagelse gentagelse :-)