Sider

Viser opslag med etiketten babyting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten babyting. Vis alle opslag

søndag den 8. marts 2015

Sengerand

Lillebror er vokset ud af sin lift, og jeg fik pludselig travlt med at få syet betræk til den sengerand jeg havde stående i skabet. Faktisk endte jeg med at være stopklodsen for at kunne flytte ham et par dage.  Men nu er den færdig og Oskar er flyttet over i sin tremmeseng. H O L D   N U  O P, hvor har det været fedt. Vores nr 2 dreng er, i modsætning til den store, A menneske, så han vil faktisk gerne i seng ved 19-tiden. (det tog os bare lige lidt tid at fatte).


fredag den 22. august 2014

Natdragter

Udover bukser, var en af de ting vi manglede til lillebror, noget han kunne sove i. Ja altså, han kan jo nok være i dem hele døgnet og husker også fra første gang at stort set alt babytøjet havde fødder, så de er måske ikke nødvendigvis øremærket til natten.

Da jeg udtrykte min panik på instagram, var Stine bag denne blog, så sød at minde mig om at Ottobre havde nogle fine baby mønstre i nogle af deres blade. Det er utroligt som man kan ligge hjernen på hylden når man panikker og slet ikke tænke. For jeg havde jo de blade - det var bare om at komme igang :-)



Mønsteret er fra Ottobre 1/2012, str 56 og kan varieres med og uden fødder.

Det hvide stof med de blå hjerter, forelskede jeg mig i ved mit første barn og da jeg en dag var forbi Kits modestoffer i Vanløse, lå det der stadig. Til alt held, er jeg den eneste der er forelsket i det, så Kit gav mig en god pris og jeg fik et par meter mere med hjem :-). Til den hvide dragt havde jeg KAM knapper der passede i længden (altså kan gå igennem ribben, uden at blive flået af når den åbnes første gang - eller nu for vi at se....).  Den anden dragt er i stof fra Stof og Stil, tror det er noget af deres nye, jeg havde i hvertfalde ikke set det før, og snefnuggene er vel en meget god indikator for at det tilhører efterår/vinter?? I øjeblikket er jeg pjattet med den beige farve og den støvede blå, har både købt og syet til den store i den nuance og sammen med den støvede/antikke blå , er det virkelig fint synes jeg. Her havde jeg også nogle KAM knapper der passede i farven, men bare ikke i længden, så jeg måtte ud og finde nogle almindelige trykknapper.

De sidste par dage har jeg nået en del og nu har jeg også fået købt et par basis ting, som body'er og sokker, samt nogle ammebluser til mig. OG fundet mit ammetøj fra sidst, som jeg var ved at tro vi havde mistet i flytningen. Ja, så begynder roen langsomt at indfinde sig, nu skal tasken bare pakkes, så tror jeg at vi er ved at være der. Mandag skal jeg skannes igen og så skal de beslutte hvornår jeg skal sættes igang, hvis han altså ikke er kommet ud af sig selv inden.

tirsdag den 4. marts 2014

12 MOK og Hvornår mon kvoten er opbrugt?

For jeg trænger godt nok til lidt overskud på kontoen… Vi har ligget syge, mest Elliot og mig. Tror det er prisen for at skifte institution lige midt i vinteren. Så kan vi lære det. Og halleluja for bedsteforældre der også kan hjælpe når man simpelthen ikke selv kan, fordi sengen (og feberen) nægter at slippe sit tag. 7-9-13, så er det ved at vende og med forårets komme håber jeg at det forsvinder helt (eller bare giver os en pause). Men hvornår er sygdoms kvoten opbrugt?

Det er dog lykkedes mig at få lavet lidt kreativt her den sidste tid, det har mere knebet med at få taget billeder af mine kreationer.

Anyway, her er mit februars bidrag til 12 months of knitting. Den blev faktisk færdig til tiden, men ja, min tid blev ikke til at lave et indlæg før nu.


Ja, jeg mangler at færdigmonterer den, men altså jeg afventer jo lige status på kønnet af baby inde i maven. Tænker at hvis det bliver en dreng kan den sagtens bruges hvis man hækler en grå eller blå kant på og sætter nogle "maskuline" knapper i, mens jeg bare kan holde den i råhvid eller lign, hvis det er en pige. .


Opskriften er fra Novia (hæfte nr 15), se evt mit indlæg her, jeg har strikket en str 3 måneder og brugt liiiiige over et nøgle extra fine baby merino uld (fra nøgle nr 2, blev der kun brugt til montering). Jeg er vild med den og glæder mig til at se den helt færdig, men det må lige vente et par uger endnu.

*****
My february contribution to 12 months of knitting. It still needs the last finish, but I am waiting to know the gender of the little one inside me. If its a boy, I think a grey or blue trim and some "manly" buttons will make it appropriate for a baby boy, if its a girl I can keep it in white (or ad some girly colors)

søndag den 26. maj 2013

Vores puslebord - Genbrug # 2

Jeg er jo absolut ikke den eneste der køber ting brugt. Men nogle køb fortjener at blive vist frem :-)


Puslepladsen når den er rydelig (det er den ikke så tit). 
Hæklet kurv til cremer mm, lille dåse fra Blafre og elefant klistermærker lavet af masking tape.
 Vi vil virkelig gerne have en uro hængende, men den har vi ikke helt luret hvordan 
vi gør med de skrå vægge.


Vi bor i en taglejlighed med skrå vægge dvs, at vores "væg" plads er meget begrænset. Da vi skulle finde et puslebord til lillemandens ankomst, var alle meget dybe, hvilket passede virkelig dårligt til vores lejlighed. Et nyt puslebord ville simpelthen ikke kunne stå på badeværelset, hvis vi også skulle være der. -Hvilket jo ville gøre det lidt nemmere at skifte ble end hvis vi bare selv sendte ham derud :-)

Gode råd var dyre og vi kiggede lidt på den blå avis. Der var TO mindre pusleborde til salg, det ene langt væk, det andet 2 min væk. Så en søndag aften på vej hjem fra svigerforældrene, var vi ude og købe et puslebord til 300 kr. Puslebordet var ikke perfekt, men det blev det. Der var to små skuffer under puslepladen, som jeg ikke helt forstod hvorfor de var der, man kunne nemlig ikke komme i dem når pladen var slået ned. Skufferne er blevet pillet ud, og erstattet af en rest-plade fra svigerfars garage og fungerer nu perfekt som ble hylde. Derudover er puslebordet blevet malet og har fået nye knopper samt rullehjul. Rullehjulene er nok noget af det smarteste vi fik gjort. Det var i virkeligheden en nødløsning, fordi vi ikke kunne finde lave ben til bordet, men hold nu op det er praktisk! Nu triller vi bare lige bordet over til vasken når han skal pusles.

Alt i alt har det vel kostet os 700 kr (knopperne var det dyreste).


torsdag den 25. april 2013

Nyt gulv?

Herhjemme har vi en dreng der er lidt baby frustreret. Han kan kun komme tilbage, ikke frem, til hans meget store fortrydelse. Udover et par leggings til fri bevægelse, har vi nu fået lagt et midlertidigt gulv.... Havde svoret det aldrig ville ske i min stue, men nu ligger de der - og jeg indrømmer at det bare er rarere at ligge dernede og lege med ham, og skulle der være lidt fodkoldt, er det også væk. Men det er kun midlertidigt... midlertidigt siger jeg!!




Vi sætter efterhånden en ære i at finde baby ting brugt på den blå avis. Det er godt for mennesker og miljø :-) Vi fandt alle disse måtter til 30 kr, lige nede ad gaden og en lille pige fik lidt ekstra lommepenge. Faktisk stod de til 25 kr på DBA, så vi blev helt glade for at vi ikke havde lige penge da vi fandt ud af de gik til den lille piges opsparing. 



Vi er ved at rydde op i kontoret så vi kan lave et værelse/ krog til ham, så kommer de derind og ligge... Eller måske kapitulerer jeg og det så først bliver når han har lært at kravle.

mandag den 22. april 2013

Solhat

Mindstemanden mangler i den grad en solhat. Eller faktisk mangler jeg at han har en, så jeg kan tage ham med udenfor, uden at han gakker helt ud over at få sol i øjnene.

Så jeg har forsøgt mig med Elsebeth Gunthers solhat. Det gik nogenlunde, skyggen var lidt for stor til selve hovedet, så det skal der rettes op på til næste forsøg. Faren mener at den er lidt tøset, og det kan han måske have ret i. Han synes at drengen skal have en med pirat på. - jeg har faktisk fundet noget "pirat" stof med dødningenhoveder på, så det må afprøves snarest. Indtil da må han være lidt tøset med denne solhat.


Man kan måske sige at det er lige koldt nok til kun at have en solhat på i øjeblikket, selvom solen skinner. Overvejer om jeg prøve at sy hjelmen med skygge, eller om jeg bare skal give ham en lille hue på indenunder. Nogle der har erfaringer?

fredag den 5. april 2013

Ufærdige projekter - Grrr

Jeg har gang i lidt mange projekter lige nu... Det hader jeg, ikke så meget det at have mange projekter igang, men det at de ligesom blokerer for hinanden og roder på både spisebord og i mit hoved.

Vi er igang med at inviterer til en navnefest og vi har været SÅ sløve til at få det arrangeret. Det lykkedes os at bestille billeder til invitationerne inden påske og så skulle teksten "bare" skrives og det hele limes sammen. Nu har det så ligget og fyldt/flydt på spisebordet i en hel uge og forhindret mig i at lave andre ting, såsom f.eks at hive symaskinen frem... Så nu må jeg altså igang med dem... Det er vel nemesis for at ville lave dem selv og sende dem "the old fashioned way".


De drillende invitationer. Nu er dem til familien færdige (så kan vi måske få noget ro)


Hæklet pude betræk der venter på at blive syet sammen med bagsiden


En lille sommer buksedragt til gave, skal lave en til Baby E også, 
men har noget mere drenget stof til den :-)


Neon projektet. Den skal jo ligesom snart være færdig, 
Neon bliver jo ikke ved med at være moderne... 
Ellers må den jo ligge 10-15 år og vente på ny Neon dille.

Udover disse kommer jeg i tanke om et lille broderi projekt der også er næææsten færdig. 

Er jeg den eneste der pludeselig har for mange ting igang? 

Jeg har dog afsluttet 1 (jubiii) projekt denne uge, men mere om det i morgen :-)

tirsdag den 26. marts 2013

Når postbudet kommer med "gaver"

Hos os kommer postbudet ofte med "gaver". Har hørt fra nogle af de andre på barsel at de har samme problem. Idag kom der er "gave" fra et firma der havde lavet et stempel til drengen. Det er vildt som de bare kan gætte mine behov og bare sender ting, hvor de har fået drengens navn fra, har selvfølgelig intet med mig at gøre...  That's my story and I am sticking to it ;-) Når ret skal være ret, er det jo også en gave. En gave fra mig.


Elliot har nu fået sit helt eget stempel. Købt på Etsy hos hende her

torsdag den 21. marts 2013

Baby vest - i tern eller blokke



Veste kan man aldrig få for mange af. Den klassiske vest fra f.eks Farmorfabrikken eller "Babystrik på pinde 3", er og bliver, ja klassisk (og helt fantastisk). Men jeg har alligevel kastet mig ud i at afprøve et mønster i vesten. Stay tuned...



onsdag den 13. marts 2013

At hækle på stof - the sharp crochet hook



Nu er den endelig blevet afprøvet "the sharp crochet hook". Den har ligget og ventet på at jeg gjorde nogle af de andre projekter færdig... Den er smart, men også lidt vanskelig at styrer, da den jo er spids som en nål og stadig har en lille krog. Dvs der skal holdes styr på stof tråde OG garntråde. Havde læst mig til at jeg skulle prøve den af inden jeg gik i gang med det egentlige projekt. Så nu har en af Baby E's stof bleer fået sig en hæklet kant. Den opmærksomme læser kan se at der er lidt forskel i udtrykket af mine fastmasker, men på to af siderne har jeg hæklet over ægkanten, de andre over en fold og syning der er lidt bredere end ægkanten, så derfor bliver maskerne dybere. 

Den adskiller sig måske ikke så meget fra at lave en kant med tungesting, men tænker at den giver lidt flere muligheder. 

Jeg har flere projekter i hovedet til denne nål... Tænker bla at det vil være super fint at hækle kanter på viskestykker som værtinde gaver.

Hvis du gerne vil hækle på stof, så kan du finde den lige her


Fastmasker over ægkant

Fastmasker over søm og ombuk


torsdag den 7. marts 2013

5 måneder

I dag bliver min lille dreng 5 måneder.

Farmorfabrikkens vest i alpaca silk, bukser som jeg selv har syet i cowboy babyfløjl, 
med sølv stikninger så de matcher bodyen fra Hollys.


I de første 5 måneder af sin levetid har han

- spist rigtig meget
- sovet rigtig meget
- gylpet og nu savler han rigtig meget
- vokset fra 3040 g til ca 8 kg, fra 53 cm til ca 70 cm (dvs han bruger str 6-9 mdr, nogle gange 1 år)
- smilet, grinet og pludret og gjort os stolte og lykkelige

Det er vildt at se så meget der sker på så kort tid. Jeg har altid synes at børn er skønne, men efter jeg selv er blevet mor, ser jeg børnene med et nyt og i virkeligheden også et lidt kærligere lys, jeg ved jo nu hvor meget glæder de bringer til deres forældre. Gir det mening?

Mine og baby E's ynglings baby ting lige nu:
1. Krus og Skål fra Designletters, købt hos Designkartellet og Banditten. 2. Toddler krus fra Karusella. 3. Arvet klokke, dingler diskret når han rammer den. 4. Sophie Giraf. 5. Ergo baby, før brugte vi vikle, men den er ikke nær så praktisk nu han er størrere. 6. Sangbøger og sange, vi går til kirkesang hver onsdag og det er en fest. 7. Baby sækkestol syet af min mor. 8. Cuddle til autostolen, det er som en voksi pose til autostolen, så han altid har det dejlig varmt og ikke skal have meget tøj på. 9. Træ legetøj, bideranglen har været hans fars