Sider

Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag

tirsdag den 14. maj 2013

Sørøver hat - solhat

Da jeg syede den første solhat til drengen, var kæresten fælt skuffet over hvor piget den var og spurgte om man ikke kunne lave en med pirater? Tjoh... Måske ikke lige et mønster jeg ville have valgt, men i parforhold må man jo give og tage lidt :-) Så når der bliver udvist interesse for det der glider igennem symaskinen, og decideret ønsket noget, jah, så må man jo hellere eftergive ønsket, for husfredens skyld, selvfølgelig.... Og det var da også en begejstret kæreste der til morgen så hatten.



Det kan godt være at stoffet er mindre piget, men synes faktisk at kantebåndet gør den mere "diva" agtig, i forhold til den første, som jeg syede sammen ret mod ret i skyggen og derefter vendte, hvilket også giver en lidt mindre skygge.

Den første sol hat

Mønstret er EG, ligesom den første. Piratstoffet er fra Fjølner, det grå er en rest og det samme er kantebånd og neon bånd og tråd. Kantebåndet drillede lidt, men efter 3. forsøg er det pænt på begge sider næsten hele vejen rundt.



Jeg kan aldrig få mønstret til at passe helt, når jeg bruger sømrum, er der nogen der bruger samme mønster og har samme problem?


torsdag den 4. april 2013

Svensk idyl

Vi har tilbragt det meste af ferien og dagene efter i Sverige. Hold nu op hvor var det dejligt. Herhjemme kan jeg godt føle mig lidt som en løve i et bur, når jeg ikke bare kan åbne døren og gå ud. Den lille sætter selvfølgelig lidt begrænsninger på udendørs aktiviteterne. Han er ikke begejstret for at have meget tøj på og jeg synes ikke han skal ligge for meget i sin barnevogn. Faktisk synes han også solen er lidt belastende, hvilket vel egentlig nok er min egen skyld, for ravnemor som jeg er, har jeg ikke lige fået købt/syet en solhat. Så det er endnu et punkt på listen, der bliver længere og længere jo mere mobil drengen bliver. Men det var nu skønt at kunne have ham bare lidt med udenfor, selvom det var kort og en aftentur i ergobabyen da sommertiden trådte ind, var helt fantastisk.


Ude i skoven, på en lille plet, ligger vores fine hus. 



Min ynglings mos sten. Hjertet har været der i nogle år og 
det er lige fint om det er sommer, vinter eller forår.


Neon projektet skrider langsomt fremad.

Ud på tur og frokost ved den frosne sø, 
der knagede og knurrede mens vi sad der.




torsdag den 28. februar 2013

Aben Thorkild - nu med krop, hoved og hale




Thorkild er blevet færdig. -Resultatet af lidt ekstra timers hækling der opstår når vejret er skønt og drengen sover. Han sover virkelig godt udenfor så derfor er det helt perfekt at tage hækletøjet/strikketøjet med og finde en plet i solen når chancen byder sig.

Synes at Thorkild er blevet fin.

Hvis jeg skulle lave Thorkild igen, vil jeg nok lave snuden lidt kortere og sætte en piberenser i halen, så den kan stå mere op, og måske ovenikøbet få en lille krølle på halespidsen.