onsdag den 30. oktober 2013

Glimmer onsdag # 5

Hvad er din ynglings farve? Var Julie Berthelsens spørgsmål til sin mentee i DRs "Mentor". Den unge kække pige svarede "Glimmer farvet". Det er da et helt igennem fantastisk svar. For hvem er ikke til salg for bare liiiige lidt glimmer? Ok, måske ikke alle, men jeg synes nu at det kan peppe mange out fits op. Så det har jeg gjort.


En dejlig helt sort uldtrøje hvor jeg har siddet og syet et glimmer bånd på (i hånden!!!) rundt om halsudskæringen.

Okay det ser ikke så glimmer agtig ud på billedet, men det er det væsentlig mere i virkeligheden :-)

Det er en fantastisk og billig måde at ændre udtrykket på sit tøj. Blusen er købt på udsalg og jeg har vel købt bånd for 1 meters penge. Skulle jeg fortryde er det lige til at pille af. Det er smart synes jeg.

tirsdag den 29. oktober 2013

Alle de lækre ting fra blogtræffet

Puha, det er tungen lige i munden når dette indlæg skal skrives. For når vi har fået så fine gaver, så fortjener alle jo en tak, og ingen må ikke glemmes. 

Her ses alt det jeg kom hjem med. Tusinde tak til Linda, Linette og Nikoline for at have taget jer tid til at kontakte alle de fine sponsorer.

Fra Roommate, hvilket jeg ikke kendte, fik vi to skæve og sjove dukker. Og når man nu ikke kender dem, kom kataloget dejlig belejligt, for der kan man finde mange fine ting. - Med en hang til elefanter, så kan det godt være at der skal mere hjem og bo hos mig. Fra partylite fik vi to duftlys og et lille glas. -og en forklaring fra Linda, at lyset skal bruges i glasset, for de bliver flydende når de bliver tændt, så hvis man skal have noget ud af dem, skal de være i et højt glas.


Alt om håndarbejde havde sendt strikke og sy magasinet. Der er allerede et par mønster der er udset til at blive syet op, krydser fingre for at det bliver i weekenden. Lige nu bliver det desværre ikke. 

Castus har sponsoret  det hele pånår teen på dette billede. Teen er fra kaffekrukken i Køge. Det hele er et kæmpe hit herhjemme. Og dejligt at vide, som en snarlig Køge borger, at der findes steder hvor man kan få dejlig te. Den der chai latte smager skønt og er lige til at smide i tasken til en efterårsskovtur.

Der var vist en sjov historie bag det fine blomstrede net fra Ib Laursen. Jeg er helt tosset med net og synes der kommer nogle fine ting fra Ib Laursen, så jeg har været på nettet og kigge på flere af deres sager. Matas, havde givet et andet net (som jeg ikke har billede af, men det kan ses her)

Dette er et snyde billede, bare for at se om I stadig er vågne :-) Det er den fine pakke jeg vandt fra Karina, bag denne blog. Jeg har faktisk tidligere vundet en give away fra Karina, en dejlig stor bunke stof, så det var super hyggeligt at møde hende.

Fra Hunkemøller fik vi muligheden for hotte læber og smokey eyes. Og så lidt økonomisk hjælp til næste besøg, det er jo en fantastisk gave, sådan post fødsel og amning :-)

Fra Panduro lå der en kæmpe blok med meget smukt julepapir. Jeg er ikke den store folder, smash booker el lign (det kan man jo blive). Men papiret er smukt og jeg skal nok finde på noget at bruge det til.

Fra Luna Hobby, som snart bliver min lokale krea pusher, var der en masse blandet. Et stempel, noget maling af en slags, dobbelt klæbende tape, knapper, papir og noget 3D julepynt (det fandt jeg ud af da jeg gik ind på deres hjemmeside.) De har sørme også noget lørdags klip, så det kan være det skal være mit næste projekt.

På allerførste billede ligger der også et af de 4 tørklæder som Maya havde sponsoreret. Jeg trak nemlig et af de 4 lodder med bonus :-)

Fredsted the havde givet nogle smagsprøver til poserne og det vi drak til arrangementet. Smagsprøverne var hurtigt væk efter jeg kom hjem, for min kæreste var yderst nysgerrig efter at prøve alt det spise og drikkelige fra goodie baggen.

Hvis du gerne vil se alle de andre fantastiske kreative kvinders blog, har Linda oprettet en side på sin blog hvor alle er listet med link. Se det er smart, for så kan jeg spare lidt tid og linke til hende og straks kaste mig over og læse jer andres blogs :-)

Tak til alle de søde sponsorer, for en dejlig goodie bag. Og tak til alle de skønne kvinder der var med til at det til en fantastisk dag. Jeg glæder mig til mit næste blogtræf engang ud i fremtiden, for det var måske nok mit første, men absolut ikke mit sidste.

I morgen er det glimmer onsdag og jeg er forberedt! 

lørdag den 26. oktober 2013

Blogtræf i Køge

Idag har jeg været til mit første blogtræf hos Linda i Køge. Nøøøj hvor var det hyggeligt. Skønt at se en masse mennesker med samme interesse og meeeeget åbne kreative sind. Jeg fik overhovedet ikke taget nogen billeder og det blev heller ikke til meget hækling, men til en masse snak, hygge og udveksling af ideer og gode fif.

Til et blogtræf hører sig jo gaver til, værtinde gave og gave til gaveleg. Og tror I lige at jeg havde præstationsangst? Det blev så absolut ikke bedre af, at jeg fredag morgen vågnede med dundrende migræne, som end ikke min meget effektive medicin kunne få bugt med. For når jeg ikke engang kunne aflevere min dreng i vuggestuen, hvordan skulle jeg så kunne fører mine planer ud i livet eller overkomme at gå ud og købe noget til erstatning??? Gudskelov lettede det lidt op af eftermiddagen og da drengen var lagt i seng lykkedes det mig at bage min cheesecake, og laver gaverne.

Til Linda har jeg hele ugen broderet, og jeg håber at hun bliver glad for det.

Det var lidt en udfordring at få det til at gå lige langt ud til kanten, efter nogen regnen på afstand mellem bogstaver gik det op. Jeg har planer om at lege lidt med broderiet og teksten til mit nye køkken (vi har nemlig endelig fundet og købt et hus)

Til gavelegen havde jeg planlagt at lave et tørklæde, men da det var færdigt synes jeg der manglede noget. Så jeg fandt nogle trækugler og kobber maling frem og fik lavet et halskæde. Begge dele bliver jeg simpelthen nødt til at lave til mig selv også.
Billederne er taget i aftenens/nattens mulm og mørke, så farverne driller lidt, men de skulle jo pakkes ind, så alternativet var ikke at have billeder, og det går jo ikke ;-)

De færdige gaver, pakket i cellofanposer og klar til gavepapir.

Jeg vandt også nogle dejlige gave og til trods for at Linda havde sagt der ikke ville være goodiebags, så havde jeg væsentlig mere med hjem end da jeg kom. Det bliver selvfølgelig vist frem på bloggen de kommende dage. 

Så kære Linda og Linette, tak for et dejligt arrangement, sikke en energi i havde lagt i det. Tusinde tak for det.

tirsdag den 22. oktober 2013

Knæk cancer


Alle de indlæg og indsamlinger der starter her i blogland og på facebook rører mig dybt, giver mig en klump i halsen og tårer i øjenene. Samtidig går jeg med hovedet ekstra højt, for jeg knækker cancer.  Hver dag.  Og har forsøgt at gøre det  længe. Jeg har både arbejdet med grundforskning og arbejder nu med udviklingen af nye lægemidler til cancer. Og ved i hvad. Det er fantastisk at vide at man kan være med til at gøre en forskel, at der er muligheder når verden er så grum og kroppen pludselig er ens største fjende.

Og mens jeg skriver dette indlæg, undre jeg mig over, om det måske vil kunne misforstås, at folk vil tænke "hvorfor skriver hun det". Jeg håber at I tillægger det den positive værdi, og at jo højere vi alle sammen råber, jo mere fokus vil der være og jo flere penge kan TV2 og Kræftens Bekæmpelse samle ind. 







søndag den 20. oktober 2013

Blogtræf

Jeg skal til mit første blogtræf hos Linda i næste uge. -Og jeg glæder mig helt ustyrligt. Efter mange weekender med forpligtelser (fødselsdage, fødselsdage, sommerhus tur mm) bliver det SÅ fedt at hive bare 6 timer ud af kalenderen kun til mig og andre kreative sjæle.


Skal bare liiiiige have overstået denne weekend... Og fundet på hvad mine gaver skal være.

fredag den 18. oktober 2013

Verdens bedste cheese cake (med opskrift)

Inden i mig bor der er en stor tyk amerikaner (no offence, der er selvfølgelig ikke alle amerikanere der er tykke). Jeg eeeeelsker nogle af de traditionelle amerikanske kager og jeg må også indrømme at jeg også har et blødt punkt for noget af maden af lidt ringere kvalitet.

Da min kollega, der er amerikaner, men har boet i Danmark hele sit voksen liv, havde lavet en ægte amerikansk cheesecake, var jeg lige ved at slå en flik flak af begejstring. -Og jeg kan ikke slå flik flakker, så det siger ret meget. Den smagte FANTASTISK. Gudskelov havde hun en opskrift på kagen som jeg gerne vil dele med jer. Jeg har prøvet at lave den og det er faktisk rimelig nemt.

Den blev bagt til drengens fødselsdagsfest, så jeg havde lavet lidt flere flag. Den vakte stor begejstring hos vores gæster. Og til dem af jer der skal med til Blogtræffet hos Linda næste lørdag, så for i også lov at prøve :-) 

torsdag den 17. oktober 2013

Quiltet pige vest


I weekenden skal vi til fødselsdag hos en lille pige. Moderen har allerede ønsket sig hjemmelavede gaver til jul, men jeg har valgt at tage forskud på glæderne.
Jeg elsker Lines veste, men jeg havde ikke lige tænkt over at jeg gerne ville sy en, sidste gang jeg var på syskole. Så stærkt inspireret af Line, har jeg brugt et onion mønster på en vest, tilføjet en quiltning, foer og vinger. (og da jeg tog billederne lagde jeg ikke lige mærke til de små dumme tråde der sidder fast)

Stoffet er fra Kits modestoffer i Vanløse. Det var egentlig meningen at kantebåndet skulle have været af enten det blomstrede eller det meget pinke stof, men jeg synes det trængte til at blive "tonet" lidt ned. Farverne var på en måde for skrappe. Synes farven på kantebåndet giver et lidt mere roligt look.

Mit mærke er lidt stort til at side i siden på sådan en lille vest, så jeg har brugt det lidt alternativt.

Uhh jeg synes den er blevet fin, elsker at få lov at sy i pige farver. Desværre er jeg lidt bange for at den er for lille, så jeg glæder mig til at give hende den og få udløst spændingen! Og så skal jeg helt sikkert prøve Lines model også.

tirsdag den 15. oktober 2013

October Challenge

Og nåh ja. Jeg har kastet håndklædet i ringen. Der er simpelthen ikke ro nok i mit liv til at huske at tage billeder mm. Og noget måtte skæres. Det blev October Challenge.

Men jeg nyder at kigge med hos jer andre...

Bzzz bzzz lille bi omkring

 Jeg har jo fået en overlocker og det er sørme en drøm at sy på den. Lige nu har jeg vist noget med sort og gul, men sættet er blevet udvidet lidt med en bluse mere der passer til bukserne.


Jeg har nu prøvet mig med minikreas heldragts mønster med amerikansk halslukning, der også indeholder et bluse mønster. Er ikke heeeelt tilfreds. Jeg synes at selve halsåbninger bliver for lille i åbningen, men for dyb ned på hver side af skuldrene. Samtidig bliver ribben ligesom for stiv, men det kan selvfølgelig ændre sig efter vask.



Hvilket mønster bruger I til bluser med amerikansk lukning?

lørdag den 12. oktober 2013

Bare lidt om stort og småt


Karen havde en give away for nylig hvor hun havde udlovet et meget fint net, men da vinderen skulle findes, trak hun en ekstra til en lille hue. Og den ekstra det var mig (eller min dreng er det vel ret beset)

Den kom lige til drengens fødselsdag, så han fik en ekstra gave.

Mange mange tak Karen, vi er rigtig glade for den.

Og så bare fordi det så så fint ud som de stod der i grydesvampe. For til frugten til Vuggestuen da drengen skulle fejres manglede jeg nogle flag, så frem kom tandstikkerne og tapen, så det blev både til flag og et fødselsdags banner :-)

fredag den 11. oktober 2013

En quiltet vest... og de sk*** lynlåse

Jeg har altid gang i flere projekter, men nogle projekter er øremærket til bestemte lejligheder. Når jeg går på syskolen, prøver jeg at lave ting med mange detaljer og ingen halve løsninger og generelt uden for min comfort zone (og så lyder det jo som om jeg normalt er et sjuske hovede der springer over hvor gærdet er lavest, men jeg håber I ved hvad jeg mener :-) )

Og her er mit første store projekt fra syskolen. En quiltet vest til lille manden. Af et første forsøg er jeg ret stolt. (der er bare lige det med lynlåse stadigvæk, men det glemmer jeg lige et øjeblik) Og jeg skal helt klart quilte meget mere.



Liberty stof, med vikinge skibe selvfølgelig, udgør foret og er købt hos Tout Petit på Værnedamsvej. Hvis man gerne vil finde noget drenget liberty stof, er hun stedet man skal besøge. 

Den er syet i den mindste størrelse Line har og vi har gjort mønsteret lidt mere drenget, med lynlås og skarpe hjørner. Nu mangler jeg bare at han bliver ca 2 år, så han kan passe den. 

onsdag den 9. oktober 2013

OC # 8 Incomplete


Jeg vil være med så godt jeg kan, så idag bliver det mobil billede. En taske fuld af ufærdige sy og broderi projekter. Har faktisk snydt lidt og givet min mor 2 ufærdige projekter med hjem. Håber de kommer med tilbage i weekenden hvor vi skal holde drengens fødselsdag for hele familien. :-)

Glimmer onsdag # 4



Jeg er bagud... Efter sygdom, fødselsdag, salgsoverdragelse af egen lejlighed, nææææsten køb af hus og så selvfølglig alt det arbejde jeg ikke lige når pga ovenstående. 

Så hermed et mobil billede af mit seneste projekt... Der er glimmer i og også uld og jeg syr den hos Line :-)

mandag den 7. oktober 2013

Inden weekend forsvandt i tågerne


Blev jeg faktisk færdig med dette sæt.  Det stjernede babyfløjl er fra Stof2000 og astronauterne er fra Etsy. Mønsteret er minikreas posebuks og burda til blusen.

Det har taget hele weekenden og idag at komme bare nogenlunde tilbage på fode, og vi er der ikke helt endnu. 

Idag er min lille dreng blevet 1 år! Det er skisme crazy at tænke på. Han er stadig småskidt, så han er blevet passet af hele flokken af bedsteforældre idag. Nu er faren gået i seng (også stadig skidt), så nu sidder jeg og prøver at puste lidt ud inden jeg skal igang med at snitte frugt i mundrette bider til vuggestuen. 

OC # 5, 6 og 7

OC # 5 Layers
Som jo nok egentlig er rod...
Tøj som drengen har fået i fødselsdagsgave, æsken det var pakket i, og alle papirerne på de utallige huse vi har været ude og se på. (og nu har vi vist fundet huset -altså det hus der passer til os, nu skal alt det praktiske bare på plads)



OC # 6 - A good habit
Her skal være et billede af vores køleskab med sodavand på arbejdet. I stedet for sodavand, tager jeg en danskvand og jeg nyder det :-) Så nu er der et læskende billede af vand med bobler!


OC # 7 - Always with me
Det kunne jo også have været min telefon :-) Men altså, det må blive min ring. Den fik jeg lavet da jeg blev færdig med min PhD.

fredag den 4. oktober 2013

OC #4 Lunch view

Den er ikke eksisterende, vi er alle 3 hjemme med grum vuggestue "bug" og der bliver slet ikke spist noget...

torsdag den 3. oktober 2013

OC # 3 Weird shape



Høretelefoner, tænker du måske? Det er fordi de som udgangspunkt jo skal bruges mens de er viklet ud, men det er de ALDRIG, bare det at forsøge at vikle dem ud, bliver de mere viklede af og deraf er altid i en "weird shape". 

onsdag den 2. oktober 2013

Like?

Ligesom hende her har jeg fået lavet en like knap. Nederst i indlægget kan man nu tilkendegive om man kan li' det man ser, og i tilfælde af at man ikke lige ved hvad man skal sige :-)

Glimmer onsdag # 3

Puha, man kan godt for lidt stress når man sådan har gang i flere "udfordringer" her i blogland. Både October Challenge og min helt egen personlige version af Glimmer onsdag.

Men havde nu gemt et lille glimmer projekt til glimmer onsdag :-)

Af den sidste rest af det grå glimmer jersey fra Stof2000 har jeg syet en raglan t-shirt til mig selv. Elsker de amerikanske baseball t-shirts og jeg vil godt indrømme at jeg allerede har brugt denne bluse flere gange. Den blev nemlig syet som noget af det første på min nye overlocker, men gemt til glimmer onsdag.

Mønsteret er det samme som tidligere, et onion mønster som jeg har forlænget i kroppen og forkortet i ærmerne.

I aften skal jeg en tur til Line, så det bliver småt med kommentarer fra min side i aften, men jeg lover at komme stærkt igen i morgen! 

OC # 2 - Happiness is

At komme hjem til sin lille familie og kunne høre dem grine bag døren.


Vil du vide hvad lykken er for de andre der er med i October Challenge, kan du bla besøge 

Og du kan selvfølgelig stadig selv nå det :-)

tirsdag den 1. oktober 2013

OC # 1 I see this every day


Ja, det er noget så kedeligt som min telefon, bruger den alt alt alt for meget. Selvom jeg forsøger at lade være, så tjekker jeg mine arbejdsmail dagligt, og ofte inden jeg går i seng (virkelig dårlig vane), men jeg kan godt li at være forberedt på morgendagens eventuelle udfordringer. Siden jeg ikke er morgenmenneske er det en rigtig god ting, for jeg er sløv til at komme op og ud af døren og derfor ofte ikke den første på kontoret ;-)

October Challenge

Over ved Pyntemynthe og mor, er der startet en instagram/blog challenge. Jeg er ikke på instagram, så jeg synes det kunne være sjovt at være med her på bloggen. Måske jeg kan holde det, måske ikke, men nogle gange er det godt med en lille leg. Håber også i andre vil være med, et foto om dagen der matcher nedenstående udsagn... Altså din tolkning af dem :-)