Sider

Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag

torsdag den 11. december 2014

Raglan til mor

Drengen er ikke den eneste der bruger raglan bluser. Jeg er også svært glad for den slags. Denne model er ovenikøbet rasende nem. Et onion mønster hvor for og bagstykke er ens, så der er ikke meget der skal holdes øje med i processen. 


Jeg har brugt noget blomstret stof jeg købte til en ventekjole jeg aldrig fik syet, men også har brugt til skulder detaljer på en raglan sweatshirt. Har stadig en pæn sjat tilbage og tænker at der nok kan blive nogle fine baby leggings af det :-)



mandag den 8. december 2014

Marapytta Quiltet Liberty Jakke #2

Jeg havde aldrig troet at jeg ville skrive en overskrift som denne. At jeg ville ende med at have syet 2!!!! af Lines fine Marapytta jakker. Men ikke desto mindre... Ta daaaa:


Et styks jakke, syet op i en temmelig spraglet Liberty of London, købt i sommer og som nok mere er en sommer farve end en vintermodel. 

Ved denne jakke har jeg brugt lidt krudt på at sy nogle af foer strimlerne, der dækker sammensyningerne på i hånden. Af to årsager: 1, jeg købte en ny symaskine undervejs, så de synlige sømme ville ikke blive helt ens. 2, jeg kan simpelthen ikke finde ud af at sy båndene på så de bliver lige med sømmen på ydersiden. Det bliver ekstra tydeligt af årsag nr 1. Men altså, det er blevet så pænt at jeg overvejer at pille syningerne op på min første jakke og sy dem i hånden også. Faktisk er jeg blevet så bidt af de her jakker, at jeg drømmer om at sy en mere i en af de klassiske mitsi blomster.

torsdag den 30. oktober 2014

Når man nu modtager de der magasiner skal man jo huske at bruge dem...

Jeg modtager 2 magasiner, Ottobre til børn og Alt om Håndarbejdes symagasin. Tanken er selvfølgelig at jeg her under min barsel, måske har mulighed for at sy (og strikke og hækle og....) lidt mere end når jeg starter arbejde igen. Det går ikke helt som forventet, for ofte har jeg mange planer når jeg kigger bladene igennem, men det er bare ikke altid at tiden lige er til både at tegne mønster af, klippe og sy noget man ikke har syet før. Men jeg prøver!!! Det her er en prøve:

 Beklager den virkelig dårlige selfie, men at få koordineret evt billedtagning mens det er lyst og manden er hjemme (og der ikke er to børn der kræver opmærksomhed), er noget nær en umulighed. 

Oversize bluse fra Alt om Håndarbejde 11/2014 i sort jersey med nistre fra Stof og Stil. Jerseyen er super fed, det var bare ikke lige det bedste valg til denne bluse. Stoffet er lidt for stift til denne model(det havde jeg aldrig troet jeg skulle sige om jersey), den har ikke helt det forventede fald. Derfor har jeg nu givet mig selv en udfordring her under min barsel... Jeg skal blive bedre til at kende mine stoffer. Jeg skal kaste mig ud i nye mønstre og nye stoffer og blive mere bekendt med forskellen, hvor lille den end er, på de forskellige typer. Samtidig skal jeg også sy noget mere til mig selv. Lige nu skal det være ammevenligt, men på sigt vil jeg gerne prøve kræfter med kjoler i faststof og lynlås/knapper!!

Når alt det er sagt, så er blusen lækker og den fungere godt, så jeg har fundet noget andet stof den skal sys op i næste gang.


torsdag den 12. december 2013

#Glimmer onsdag: Ikke-quiltet Marapytta Jakke

På en glimmer onsdag for lang tid siden, viste jeg noget glimmer stof frem, som jeg var igang med nede hos Line. Efter at have ligget længe i min sytaske og ventet på at jeg fik købt mig noget bånd, er projektet endelig færdigt.


Og projektet, ja, det er en Marapytta quiltet jakke, som jeg ikke har quiltet. 



Jeg fandt et rasende smart "uldbånd" hos Stofsalg, hvor stoffet også er købt. Det flettede læder giver det helt rigtige look og kontrast til resten af jakken.


Egentlig skulle det have været mere en cardigan end en jakke, men det holdt ikke helt. Planen var at der skulle hægter i så den kan lukkes, men ind til videre har jeg ikke haft behov for det, så nu må vi se om det nogensinde sker.

*****
I have made one of the popular quilted jackets, but without the quilting part. It was supposed to be more of a cardigan than jacket, but it didn't exactly turn out like that, but I am very happy with the results anyway. The fabric and the trimming is from Stofsalg.

lørdag den 7. december 2013

Quiltet nederdel

På syskolen for efterhånden to uger siden syede jeg denne nederdel. 

Stoffet er fra stofdepotet, virkelig lækkert og perfekt her til vinter. Mønsteret er vist et onion mønster, men jeg vil nok bruge et mønster der er beregnet til stræk stof næste gang, for denne her skulle have haft lynlås i, og så ville den have været lidt stor i taljen. I stedet syede jeg en elastik i og det fungerer, men det blev ikke så pænt ved liningen, jeg endte nemlig med at sy over indsnittet.


*****
The other week at sewing class I made this skirt. The fabric is from stofdepotet, really nice and perfect for the winter. I used a pattern for fabric without stretch, and if I were to make another I would find a pattern made for stretch fabric.

onsdag den 4. december 2013

Glimmer onsdag


 Nogle gange er man bare heldig og for lavet noget der passer helt perfekt. Især med strik kan det volde lidt udfordringer, for selv med strikkeprøver, så skal der ikke meget til før noget bliver enten for stort eller for småt. Men denne her, den passer perfekt og så er den perfekt til årstiden.

onsdag den 27. november 2013

Sy til mig selv

Denne ide har rumsteret længe i mit hovede. Fakstisk kan jeg vist ikke helt tage æren for det, for den er kraftigt inspireret af en bluse en af mine kollegaer har. -Når det så er sagt har jeg noget lignende liggende i en gammel projekt bunke der er ca 10 år gammel, så det der med blonder har været fremme før.


Denne version er ultra nem og lave og tilmed et relativt billigt projekt. Råhvid isoli og blonder fra stofdepotet, en råhvid rib og et mønster fra onion, hvor jeg har forlænget blusestykket med 20 cm (ved seriøst ikke hvem der vil kunne passe det oprindelig mønster)


Jeg har klippet to forstykker, et i blonde og et i isoli, overlocket det sammen inden jeg derefter har overlocket blusen samme og sat rib på ærmer og halsudskæring, nederst er den bare lagt op med en tvillingenål. Det tog ikke lang tid og jeg er ret pjattet med resultatet. 

In action og ja, sørme om jeg ikke også lige nåede et tube tørklæde.

*****

I have had this idea for some time, highly inspired by a shirt I saw a colleague wear and something I have in my to do pile from years ago. This sweater is fast, easy and cheap to do. I have made it with cream colored lace and sweat-fabric from Stofdepotet. I just cut a piece of lace and sweat for the front, the rest is just in one layer. Easy peasy and just one late evening spend on it.

onsdag den 2. oktober 2013

Glimmer onsdag # 3

Puha, man kan godt for lidt stress når man sådan har gang i flere "udfordringer" her i blogland. Både October Challenge og min helt egen personlige version af Glimmer onsdag.

Men havde nu gemt et lille glimmer projekt til glimmer onsdag :-)

Af den sidste rest af det grå glimmer jersey fra Stof2000 har jeg syet en raglan t-shirt til mig selv. Elsker de amerikanske baseball t-shirts og jeg vil godt indrømme at jeg allerede har brugt denne bluse flere gange. Den blev nemlig syet som noget af det første på min nye overlocker, men gemt til glimmer onsdag.

Mønsteret er det samme som tidligere, et onion mønster som jeg har forlænget i kroppen og forkortet i ærmerne.

I aften skal jeg en tur til Line, så det bliver småt med kommentarer fra min side i aften, men jeg lover at komme stærkt igen i morgen! 

fredag den 21. juni 2013

Marapytta sweat

Da jeg havde tid igår fik jeg afsluttet et par projekter. Den sweater jeg klippede på mit sidste fredags fix og noget (uuhh stor mystik :-) ) til Christinas Genbrugsuger. Et superfedt initiativ i øvrigt!



Man kan spørger sig selv hvor mange grå bluser man skal sy, når der nu er dress code på arbejdet, som jeg lige straks vender tilbage til. Problemet er bare at så længe ingen af dem var færdige (har en halv hættetrøje liggende også), så "mangler" jeg den jo stadig. -Og måske blev jeg også grebet lidt af stemningen da jeg så det dejlige glimtende jersey. Når hættetrøjen er færdig, må det være tid til at kaste sig over noget jeg også kan bruge på job, det er nu engang der jeg har mest brug for nyt tøj.



tirsdag den 11. juni 2013

Fredags fix - On repeat

Jeg havde en helt fantastisk dag hos Line i fredags. Ved ikke lige hvad der skete, men i forhold til sidste gang, nåede jeg ikke så meget. Men der kan da streges et enkelt punkt fra junis to do liste, nemlig et par bukser til mig selv.

Bukserne er Lines eget mønster, syet i en noget dejligt billigt stof fra Stofdillen.com. Havde egentlig købt noget meget lækkert stof, men det var heldigt vi lige lavede en prøve model, for da jeg havde syet buksen, var bukserne ligesom vokset i størrelsen. Så kan jeg jo naturigvis kun konkluderer at man taber sig af at sy. At stof opfører sig forskelligt har selvfølgelig INTET at gøre med de forvoksede bukser :-)


'
Leopard lommer og neonstikning... 

Jeg nåede også lige en lille sweat shirt til den lille prins. Var egentlig ikke helt tilfreds med den, indtil den kom på og det hele gik op i en højere enhed. Så jeg skal bare stole på Line og hendes fine mønstre-


Og endnu en lille neon stikning.. surprise

Når ret skal være ret, fik jeg dog også klippet til en raglan sweater til mig selv, samt næææsten lavet en shopper færdig. Så de må komme på listen når de er gjort færdige...

søndag den 19. maj 2013

En lille bluse og et norsk ipad cover...

Denne uge er fløjet afsted... Og lige nu er jeg lykkelig for at der er endnu en fridag i morgen. -Jeg har selvfølgelig "fri" hver dag, men imorgen er det bare os, uden nogle planer, andet end at være hjemme og få snakket om drengens forestående Navnefest. Efter en uge med mange besøg, både af venner og familie, syskole, frisør (YES!!) og en 50 års fødselsdag på landet med overnatning, trænger jeg bare til at være herhjemme, sådan helt stille og roligt. Og hvem ved, måske bare lige sy en lille bitte bitte bitte smule på den sommer jakke jeg er gået igang med til drengen...

Til fødselsdagen mødte jeg en fantastisk Nordmand, der havde et strikket ipad cover med i "norsk" strik (Marius mønster - fortalte hun). Vi indledte straks en samtale om "husflid" og inden vi fik set os om, havde vi sat en byttehandel op. Hun strikker et ipad cover til mig og jeg syr en sommerhat til hendes lille pige. Nu gælder det om at komme igang, så jeg kan få sendt min del af aftalen afsted. Jeg synes det er SÅ hyggeligt - eller koseligt om man vil :-) Og endnu mere fantastisk at hele den norske familie tog herned og ikke blev i Norge og fejrede Nationaldagen... Som jeg en dag bliver nødt til at tage op og opleve.

Til trods for det noget hektiske program lykkedes det mig at afslutte et projekt, som jeg startede på, forrige uge på sy skolen. En let bluse, med en lille åbning i skulderen på ærmet og noget bling i det nederste hjørne. Den er simpelthen så dejlig at have på, helt let og sommerlig. Mønsteret er et onion mønster, lavet om i ærme, længde og talje, så ret beset er det vel snart mit eget :-) Tror også at jeg er nødt til at sætte en kant på ærmet, da stoffet er så let at ærmet bliver meget stort og flagrende når jeg har gået med den lidt. Men det er jo et overskueligt lille projekt.



God pinsedag derude, må I alle nyde den næste fridag :-)




torsdag den 9. maj 2013

Noget til mig selv....

Jeg har syet et stykke tøj til mig selv... Hvilket ikke var en videre stor succes, så jeg håber ikke helt at jeg mister modet.

Mønsteret er fra onion, en raglan sweatshirt - hvor svært kan det være??? Ahh men altså, jeg måler min størrelse og tegner mønsteret og går igang. Synes nok at den er lidt kort, men det er jo en bred hals udskæring, så det kan jo godt snyde lidt. -Det gjorde det så ikke. Da ærmene var syet på og blusen syet sammen, havde jeg en stumpetrøje med brede og lange ærmer. Så kastede jeg den i et hjørne og ventede på at skulle på syskole hos Frk. Svendsen.

Det var jeg så igår, og selv med en overlocker drillede det skidt. Jeg fik syet en bred "rib" på (i stedet for almindelig rib) så længden passer, ærmerne blev klippet og syet smallere og ribben blev sat på i hals og ærmer.

Nu er den færdig og hvis jeg ikke skal blive helt gal på mønsteret og frustreret over egne evner, må jeg nok prøve igen snart. En ting jeg dog er tilfreds med, er mine hjemmelavet leo-tittebånd. De er lidt stive lige nu, men mon ikke det forsvinder i vask?



Stoffet er isoli fra city center, ribben fra Kits modestoffer.