Sider

Viser opslag med etiketten ud på tur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ud på tur. Vis alle opslag

fredag den 19. juli 2013

Honey - I'm hoooome

Bloggen har været ufrivillig stille. Vi har været på ferie og jeg havde lovet kæresten at holde blogfri, det havde selvfølgelig ikke afholdt mig fra at have forberedt et par indlæg jeg kunne poste fra min telefon. Men blog app'en drillede og alle indlæg blev postet den dag jeg havde skrevet dem oprindeligt og ikke den dag jeg redigerede og tilføjede tekst, og så var der ligesom ikke så meget fidus i at poste mine indlæg. Så nu kommer de spredt over de næste par uger. I virkeligheden er det nok held i uheld, for hverdagen venter lige rundt om hjørnet, efter næsten et år på barsel starter jeg arbejde i næste uge, så mon ikke jeg bliver ret glad for at have "snydt" lidt.

Et enkelt lille ferie billede... Vi har været her:
Det er nok cirka det smukkeste og dejligste sted i Danmark (efter min mening). Her har vi en lille hytte der engang var min oldemor og oldefars hønsehus/fisker hytte/redskabs skur mm, altså inden min mormor brugte sine hårdt tjente penge på at gøre den beboelig.

Vi har mest hygget og slappet af, men jeg har da haft lidt gang i strikkepindene og alt for lidt i hæklenålen.

søndag den 9. juni 2013

Weekend, weekend, weekend, for nu at citere ham fra P3

Denne weekend har været lidt af en gang blandet bolcher. Men en dejlig pose.

Fredag var jeg så heldig at have en hel dags syning hos Line... Mere om det senere, men kan afslører at det selvfølgelig var fantastisk!

Lørdag tog vi i sommerhus for at arrangerer næste weekends Navnefest for den lille prins. Inden dag var vi lige inden om Bjergkæden i Køge og hente en rygsæk til at bære den lille i, når man skal ud på tur. - Nu er han så også beriget med sin egen dun sovepose. Jeg vil vise jer de dejlige ting i selvstændigt indlæg.

Jeg hækler altid når vi køre bil og er steder man ikke lige slæber en symaskine med, så gode råd var dyre da jeg på vej til sommerhuset opdagede at jeg nok havde husket garn, men glemt hæklenål!!!! Fandt en bambus hæklenål i str 4 i Køge, men da jeg havde hæklet 6 ud af 7 omgange på en firkant, kunne jeg konstaterer at jeg hækler væsentlig løsere med en bambus, fremfor en clover nål. Så den blev pillet op og jeg holdt en form for krea-rekreation :-)

Det er dog lykkedes mig, inden weekenden blev skudt igang, at sy to t-shirts til den lille dreng. Han er nemlig startet i vuggestue (og med startet, mener jeg at vi har været der sammen 1 time, og det samme skal ske i morgen). Det betyder åbenbart flere sæt tøj end blot det man har herhjemme, så nu har jeg lidt mere travlt end jeg lige troede. Billederne blev virkelig dårlige, så her er kun et lille sneak peak :-)