Sider

Viser opslag med etiketten boligindretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten boligindretning. Vis alle opslag

søndag den 13. juli 2014

Indretning til drenge eller andre beskidte børn :-) BM #5

Først. Tak for alle de mange stemmer vi har modtaget til vores broderi konkurrence, hvor er det fedt at høre jeres mening.

Og nu til et lidt alternativt Boys Month indsalg. Men jeg håber det stadig kvalificere. Der kommer med tøj og baby ting, der skal bare lige tages billeder af det :-)

 Vi har nu boet i huset i snart 8 måneder og jeg blev for nyligt pinligt klar over hvor lidt vi egentlig havde indrettet os i børnehøjde. Altså vi har massere af børneting, men f.eks vores garderobe fungere nogenlunde som den gjorde for de forrige ejere af huset, - ikke videre børnevenligt. Da jeg har hørt det er meget smart at lære dem i en ung alder, at hænge sit eget tøj op mm, så bliver man jo nødt til at gøre noget ved sagen.


  Vi (eller manden) er startet med at bygge en bænk på vores trappesten, hvor drenge selv kan kravle op og sidde og få sko af eller på... Det er ikke så vigtigt lige nu. Men når det regner eller har regnet... så har vi en dreng, der er meget glad for mudder og vandpytter. Så behøver vi ikke få det beskidte tøj og sko ind i huset.


Den er rasende praktisk, og lavet i det skønneste egetræ.


Som tidligere vist her, har vi (toppen af) juletræer hængende alle vegne, som knager, nøgle stativ og uroer. At hænge et juletræ op udenfor er virkelig praktisk og passer så fint til vores lille bondehus med stråtag. (og det er nemt at lave selv og med børn)

Samtidig har jeg købt en knagerække, som hænger lige inden for døren, i børnehøjde. Den er smart bla fordi krogene ikke kan falde af når han skal have fat i sine ting. Nu afventer vi bare vores sko reoler og manden lige for skåret 1 skammel/stub, så har vi en løsning der skulle være lidt mere børnevenlig i gangen.



fredag den 25. april 2014

Verdens måske sejeste sandkasse


Manden herhjemme arbejder med og i naturen, og er fantastisk til at finde på utraditionelle løsninger på helt traditionelle ting. Okay, jeg er selvfølgelig lidt farvet af at han er min mand og jeg synes han er mega sej, men se lige denne her sandkasse og bedøm selv :-) 

Jeg har vist sandkassen tidligere på IG, men altså nu var det tid til nogle nærbilleder af mesterværket.
Sandkassen er lavet af egetræ, det holder virkelig længe og afgiver ikke harpiks i modsætning til f.eks nåletræer, der forgår hurtigt og afgiver harpiks. (og her gentager jeg bare hvad jeg har hørt manden sige, det var ikke en viden jeg kunne have omsat til noget fornuftigt i forhold til at bygge en sandkasse)


E er tosset med sin sandkasse og stikker gerne af hvis døren ikke er lukket helt til. Her sidder han i sin (uld) natdragt og smarte nye gummistøvler en af påskedagene.


Sandkassen er femkantet og har "border"  af stubbe i forskellige højder og størrelser til f.eks at lave sandkager eller sidde på som voksen. Stammerne der ligger er skåret i vinkel så de ligger fladt på jorden og danner en væg ind mod sandet. Stubbe og de flade stammer er blot skubbet sammen og finpudset til ikke at gabe. Det betyder også at når børnene er vokset fra sandkassen er den lige til at skille ad og træet kan bruges til brænde. 

torsdag den 17. april 2014

Gamle huse og hyggekroge



I vores soveværelse har vi en lille hyggekrog. Oprindeligt var det en hel hjørne bænk som de "første" ejere af huset havde bygget (de "første" er dem der renoverede huset og derefter måtte tage turen en gang til da huset brændte ned lige efter de var færdige - de var ikke engang flyttet ind endnu). Vi pillede sirligt bænken fra hinanden  og samlede den igen da vi var færdige med det nye gulv, dog kun langs den ene væg, da vi skulle bruge værelset til soveværelse.

 
Efter samling af bænk var jeg så ude og få lavet en madras der passede til målet. Hooooold nu op, der blev jeg overrasket. Sådan en lille sag i koldskum er absolut ikke billig, vi kunne måske godt have valgt en lavere højde på madrassen, men der var ikke mange bas-øres forskel. Jeg kunne måske med fordel have valgt et sted i "provinsen" i stedet for den i København som jeg kendte, men altså nogen gange skal tingene jo også bare gøres... 























Stoffet til både madras og puder er købt i Stof og Stil. Madras betrækket er syet i noget kraftigt møbelstof og nuijch hvor det drillede. Betrækket er syet af et langt smalt stykke med lynlås og over- og under- siden syet på. Damen i butikken havde sagt at betrækket skulle være godt stramt, og i min iver efter at få strammet betrækket, fik jeg strammet efter at jeg havde klippet (og regnet) på alle delene og pludselig stod jeg med to sider der var for store. Det lykkedes, men betrækket kunne godt tåle at blive syet lige en my mindre så det strammer godt til. 

Da vi jo er to mennesker der deler soveværelset og den anden er en mand, har jeg måtte begrænse mig i valget af stof, den lille lyserøde pompom har jeg sneget ind, tror ikke engang han har opdaget det endnu. Stjernestoffet er deres nye øko stof, resten er deres patchwork stoffer.

Elsker vores lille hyggekrog, der godt nok ikke bliver brugt til andet end tøj lige nu, men som jeg på sigt tror bliver rigtig god til de der nætter hvor man har børn i sengen, måske en af dem kan ligge der i stedet... Man har jo lov at håbe, ikk?