Sider

Viser opslag med etiketten lykke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lykke. Vis alle opslag

torsdag den 12. februar 2015

Krea/projekt liste

Som så mange andre jeg læser med hos, tænker jeg også over hvordan jeg bruger min tid. Hvordan jeg nogen gange ufrivilligt spilder den og hvordan vi undgår rod, madspild og overforbrug. Nogle ting ligger indgroet i mig, andet gør ikke.

Med to små børn synes jeg det gælder om at finde ud af hvad der stresser og hvad der "reloader" mig - og så bruge det aktivt. Som kvinden bag Projekt handmade, har jeg også indført noget ala husmoder runden. Dvs, her er så vidt muligt ryddet op inden vi går i seng, så jeg ikke skal starte dagen med at rydde op. 

Og det der "reloader" mig, er blandt andet at få lavet noget kreativt. Problemet er bare at jeg ofte ikke har meget tid til rådighed og sjældent sammenhængende. Så nogen gange kan jeg ende med slet ikke at nå noget kreativt, fordi mit hovede er træt, helt tomt for ideer og jeg har glemt nogle af de ting som jeg godt kunne tænke mig at lave. Så nu har jeg lavet mig selv en lille krea-huskebog. I den skriver jeg de projekter jeg gerne vil lave (evt sammen med det stof/garn/materialer, der var indkøbt til formålet). Det er ikke en TO Do liste i gængs forstand, for det drejer sig ikke om ting jeg SKAL lave, men ting jeg gerne vil lave. Når det så er sagt, så har jeg dog delt listen op i "nice to" og "need to", men det er stadig kun lysten der skal drive værket, det er blot for at gøre det nemmere for mig selv at gå til mine projekter og nogle gange prioriterer i dem. Eller lave det der lige passer til dagsformen.


søndag den 23. februar 2014

Grrrr grrr en gravhund


Da jeg var ung havde vi en gravhund, vores gravhund var en meget stor hund i en gravhunds krop, som vel egentlig er tilfældet med rigtig mange gravhunde, når det kommer til stykket. Det betyder at gravhunde står min familie meget nær og min mor har for flere år siden købt et kit til at sy denne fine bamse gravhund med hvalpe, som så har ligget og ventet i skabet til den rette lejlighed.


I forbindelse med en endnu en stor begivenhed er denne gravhund blevet fundet frem, klippet og syet til min søn. Han skal nemlig være storebror til August (sådan ca). Ja, han fatter selvfølgelig ikke at han skal være det, men min pædagog mor, synes at det var en passende gave at give ham efter at de havde fået nyheden.

Så ja, stilstanden på bloggen kan ikke kun tillægges det nye hus, men også den sindssyge træthed, kvalme, opkast og så evnen til at tilegne mig samtlige at de bakterier min søn slæber med hjem fra vuggestuen. (jeg er syg, igen, igen) Nakkefoldskanningen er nu overstået og terminen er sat. Det er så vildt og vi er glade og også en lille smule overvældede. (og undskyld til de af mine veninder der læser med her og som jeg ikke lige har fået det sagt til - men det har ikke været kønt indtil nu)



De to små hvalpe kan lynes ind i moderens mave. Med velcro på snuden, kan de sørme også hægte sig godt fast til mælken.  Synes den er meget pædagogisk og fin, er sikker på at vi kan bruge den til at forklare drengen når vi kommer lidt tættere på, hvad det er der befinder sig inden i mors mave.

*****
My mum has made this mother-dodge for my son, to celebrate the upcoming arrival of a younger sibling in August (give-or-take). We use to have one of these dogs when I was younger and they are very dear to my family. So it was the perfect "learning" tool for my son, although he is only one and has no idea whats in store for him, in 6 months time :-)

onsdag den 1. januar 2014

2014 - i love you already

Efter en lidt hektisk jul og flytning har jeg fundet min lader til computeren og et roligt øjeblik. Jeg er her endnu, vi er bare begravet i flytte kasser og alt hvad der følger med når man flytter og så oven i købet lige midt i en af de største familie højtider og med et lille barn. Håber I stadig er der når flyttekasserne er pakket ud, det nye gulv er lagt og jeg kan begynde at vise noget kreativt igen.

Vi sidder her, side om side, i vores nye stue og selvom vi overhovedet ikke er på plads endnu, er det fantastisk at starte det nye år i vores nye dejlige hus. Og jeg er forelsket, kan man godt være det i sit hus? Elsker æbletræerne, "gårdspladsen", vores hyggelige køkken og at alting ikke skal pakkes sammen i en lejlighed. Misforstå mig ikke, det var skønt mens det varede, elsker København og vores lejlighed, men vi har været på vej væk så længe at det bare kom til at fylde afsindigt meget. (vores lejlighed var til salg i over et år og og blev solgt med en 7 måneders lang overtagelse)

Jeg glæder mig sådan til at se hvad 2014 bringer til vores liv, her i den nye by hvor vi ikke kender et øje.

Godt nytår.
Kh Gitte

*****
After a rather hectic christmas and move, I have finally gotten a peaceful moment and found my computer charger. I am surrounded by boxes, and even though we are no where near done, I feel unbelievably happy. I love my new house, and I can't think of a better way to start the new year than right here, in my new living room with my family around me. I can't wait to see what 2014 brings to our lives. Happy New year.

fredag den 19. juli 2013

Honey - I'm hoooome

Bloggen har været ufrivillig stille. Vi har været på ferie og jeg havde lovet kæresten at holde blogfri, det havde selvfølgelig ikke afholdt mig fra at have forberedt et par indlæg jeg kunne poste fra min telefon. Men blog app'en drillede og alle indlæg blev postet den dag jeg havde skrevet dem oprindeligt og ikke den dag jeg redigerede og tilføjede tekst, og så var der ligesom ikke så meget fidus i at poste mine indlæg. Så nu kommer de spredt over de næste par uger. I virkeligheden er det nok held i uheld, for hverdagen venter lige rundt om hjørnet, efter næsten et år på barsel starter jeg arbejde i næste uge, så mon ikke jeg bliver ret glad for at have "snydt" lidt.

Et enkelt lille ferie billede... Vi har været her:
Det er nok cirka det smukkeste og dejligste sted i Danmark (efter min mening). Her har vi en lille hytte der engang var min oldemor og oldefars hønsehus/fisker hytte/redskabs skur mm, altså inden min mormor brugte sine hårdt tjente penge på at gøre den beboelig.

Vi har mest hygget og slappet af, men jeg har da haft lidt gang i strikkepindene og alt for lidt i hæklenålen.

søndag den 9. juni 2013

Weekend, weekend, weekend, for nu at citere ham fra P3

Denne weekend har været lidt af en gang blandet bolcher. Men en dejlig pose.

Fredag var jeg så heldig at have en hel dags syning hos Line... Mere om det senere, men kan afslører at det selvfølgelig var fantastisk!

Lørdag tog vi i sommerhus for at arrangerer næste weekends Navnefest for den lille prins. Inden dag var vi lige inden om Bjergkæden i Køge og hente en rygsæk til at bære den lille i, når man skal ud på tur. - Nu er han så også beriget med sin egen dun sovepose. Jeg vil vise jer de dejlige ting i selvstændigt indlæg.

Jeg hækler altid når vi køre bil og er steder man ikke lige slæber en symaskine med, så gode råd var dyre da jeg på vej til sommerhuset opdagede at jeg nok havde husket garn, men glemt hæklenål!!!! Fandt en bambus hæklenål i str 4 i Køge, men da jeg havde hæklet 6 ud af 7 omgange på en firkant, kunne jeg konstaterer at jeg hækler væsentlig løsere med en bambus, fremfor en clover nål. Så den blev pillet op og jeg holdt en form for krea-rekreation :-)

Det er dog lykkedes mig, inden weekenden blev skudt igang, at sy to t-shirts til den lille dreng. Han er nemlig startet i vuggestue (og med startet, mener jeg at vi har været der sammen 1 time, og det samme skal ske i morgen). Det betyder åbenbart flere sæt tøj end blot det man har herhjemme, så nu har jeg lidt mere travlt end jeg lige troede. Billederne blev virkelig dårlige, så her er kun et lille sneak peak :-)





søndag den 12. maj 2013

Min daglige karse #5 og en dejlig weekend

Karsen er blevet forsømt, for vi har været på weekend tur. Heldigvis har den overlevet at vi har været ude på sjov i mini ferien.

Nu kan vi få karse til ægget!


Drengen spejder ud på bølgerne... Og kigger på faren der øver grønlænder rul i sin kajak.


Hækling i hængekøje på terassen med havudsigt.

søndag den 28. april 2013

Lykken er.... # 2

Lykken er.... (blandt andet)


  • At tilbringe en fantastisk weekend med ens gamle studieveninder, deres mænd og alle børnene (så ikke et ORD om at det er 17 år!!!!!! siden vi startede på universitet)
  • At solen skinner og næsen bliver lidt rød. 
  • Bøgen springer ud på de grene man har i sin stue

mandag den 15. april 2013

Lykken er...

Lykken er (blandt andet)....

- En glad mand der lige har fået arbejde. Et arbejde han er uddannet til at udfører, hvilket ikke hænger på træerne (hø hø, han er træklatrer) og derfor er han lige nu ikke til at styrer på 7 tønder land...

- At kunne gå en tur i det dejlige forårsvejr alle 3 og med en god ven på en mandag.

- endelig at kunne hive den poncho frem, som man strikkede mens var strandet på sofaen, den sidste uge af ens graviditet og utålmodigt ventede på at han skulle komme ud. (elegant overgang til at vise denne "gamle sag")

Strikket i naturuld, på en pind 8 stykker tror jeg.