Sider

Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag

søndag den 13. september 2015

Mile High knitting


Det er alt for længe siden jeg har blogget. Barslen er gået med ren overlevelse, da den lille aldrig var den store sover (og stadig ikke er vanvittig god til det). Den store er og har altid været et B menneske, så lad os bare sige at vores dage til tider har været lange.  
Men jeg savner at blogge og derfor har jeg ikke lukket bloggen ned. Nu prøver jeg en ny strategi og blogger mere direkte fra min telefon og iPad, for så kan det også gøres når jeg er på farten med jobbet. Så må vi se hvordan det går og om mine tykke fingre kan producere noget læsbart.
Jeg har lige været en tur med jobbet i USA. Det indebærer jo en lang flyvetur og dermed flere timers uforstyrret strikning. (Ja jeg burde nok have arbejdet, men det gav altså lidt på energi kontoen at "gøre noget for mig selv". 

På vej over fik jeg at vide at min bror skulle liiige til at være far og da jeg landede havde han fået en lille dreng. De kendte ikke kønnet inden, så jeg har lavet et par veste... Denne er inspireret af Littleedithknit på Instagram, men da hun ikke havde opskriften til salg, har jeg frit kopieret designet til eget brug. Mit udgangspunkt er (som ofte) "vest med firkantet bærestykke" fra Sisse Chytræus/Nørkleriet i Vanløse. Her bruger jeg str, antal masker og så er der ellers bare fri leg derfra. Jeg er ret vild med udtrykket på denne vest og er gået i gang med en til min egen dreng også.

Nu håber jeg der stadig er nogen derude. Jeg har fulgt jer og elsket at se alt det kreative i har produceret.  

mandag den 5. januar 2015

Camille.... Oh sweet Camille

Godt nytår. Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år og jeres ferie var skøn og afslappende. Vores stod desværre i sygdommens tegn, men vi kom igennem både jul og nytår og endte med at have et par skønne dage sidst på ferien. Nu melder hverdagen sig og jeg glæder mig til at nyde de sidste 4 (!!!?? gisp) måneder af min orlov og arbejde mig igennem min relativ lange liste af projekter.  

Et af de projekter er Camille kjolen fra Line/Marapytta. Den har stået på listen i mange år, der har bare ikke været den rigtige pige at sy den til. (de er enten for store eller for små eller vil ikke gå i kjoler) Gudskelov har jeg en kollega, der har en pige i lige den rette størrelse og som - meget vigtigt - gerne vil gå i kjoler. 


Camille kjolen er et mønster fra en japansk sybog, og jeg elsker de fine detaljer og afslutninger, og der ikke er en synlig søm nogen steder. Kjolens sider er syet med franske sømmer, bærestykket er har foer og tilsidst afsluttes ærmegabet med kantebånd. 


Det små-blomstrede babyfløjl har jeg haft liggende på hylden længe, det var oprindeligt købt til den pige som ikke var i min mave alligevel. Så det er noget tid siden, men det er fra Stofbutikken ude i industriområdet i Ballerup.





onsdag den 23. juli 2014

Sommer gaver

Nogen gange kan jeg bare ikke styre mig. Var for noget tid siden i stof og stil og skulle nok egentlig bare købe nogle lynlåse og andre små ting, men sådan går det bare sjældent. Lige inden for indgangen, lå dette pastel og neon farvede stof og råbte på mig. Når man selv har dreng(e) (lige straks i flertal), så er det  rart at svigerinden kun har født piger. Så kan man bare håbe på at de gider gå med det man har syet til dem. (de to piger er lidt generte, så det tager lige lidt tid inden man får at vide om tøjet har været på dem eller ej)

Selvom det er boys month, og måske netop derfor, så går jeg og pusler med en bytte - ide. Måske er jeg ikke den eneste der ind i mellem for sindssygt lyst til at sy/strikke/hækle mm til det modsatte køn af mit eget barn??? (drømmer f.eks om at sy en af Camille kjolerne nede hos Line) Måske kunne der side nogle der f.eks ikke kunne strikke, men var vildt gode til at sy, der gerne ville bytte på tværs af køn. Ville det mon være noget i vil være med til? 


Lige inden de tog på ferie, fik de hver en top. Der er også klippet et par shorts til hver, men der var lige noget arbejde der sprang i luften, så dem nåede jeg ikke at sy færdig.


Mønsteret er fra Ottobre 1/2014. Jeg elsker 80'er udtrykket ved at klippe forstykket på skrå. Hjerterne er på ryggen. Og så er det skønt at kunne bruge mine mærker, synes de er en smule tøsede, så det er ikke så tit jeg slipper afsted med at sætte dem på drengens tøj :-) (og så ikke et ord om at jeg også nogen gange glemmer at jeg har dem)




onsdag den 30. april 2014

Når enden er nær...



Igår var sidste dag på job for en af mine kollegaer. Hun har stået mig nær og været en virkelig god kollega. I disse tider er det der med kollegaer nogen gange lidt mærkeligt, for de kan være gode og tætte, men det er også lidt "ude af øje, ude af sind" i en stram hverdag. Så hvor nær er man egentlig? Så jeg havde gået og planlagt at jeg ville lave en lille gave til hende i afsked. Det skulle jo ikke være det vilde, men bare noget hun kan bruge i sit nye arbejde og sende mig og det tidligere firma en venlig tanke i ny og næ.

Vi render altid rundt med en notes bog til vores møder og hun er samtidig ved at tage en MBA, så det blev til et lille kontor/skole sæt.


En quiltet pung til kuglepenne og/eller små ting.


Og en notesbog med et stofomslag. På indersiden sidder mit mærke og en stikning med sølvtråd (hvilket ikke er sindssygt tydeligt her)


Stoffet er fra stofdepotet, hvilket jeg har strøget en kraftig vlieseline på inden jeg syede det sammen med det sorte inderstof. Jeg satte en elastik i syningen af bagsiden af bogen, så bogen ikke ligger og åbner sig nede i tasken. Det fungere godt og jeg er blevet lidt hooked på at sy en til mig selv også :-)

onsdag den 23. april 2014

Marts - 12 months of knitting

Bella her var egentlig færdig, men har ligget gemt i kameraet i et par uger. Jeg er vist ikke den eneste i blogland der har kastet min kærlighed på Lene Holme Samsøs Bella, fra babystrik på pinde 3. Her strikket i en fin hvid merinould - Og ja, den var til min pige, men har nu fået en anden ejer. 


Ahh, opdagede først den lille fejl på bladet da jeg var halvvejs nede af ret stykket, og må indrømme at det irriterer mig, især nu hvor den er givet som gave. Men den skal altså ud af huset. 


Kunne ikke dy mig for en lille bitte hjerteknap :-)

Nu tror jeg ikke at jeg har flere ting der skal finde ny bolig, har vist kun noget der skal ændres lidt på, så det må være nok baby pigeting i denne omgang.

Aprils projekt er næsten færdigt, mangler lige par cm på et baby ærme, så den skal jeg nok nå.

Majs projekt kræver at jeg lærer nogle nye teknikker og jeg glæder mig til at kaste mig ud i denne her Latte Baby Coat, i første omgang til storebror og så en uden hætte til lillebror.






onsdag den 16. april 2014

Det bliver så til gavebunken.....

Var gået lidt i gang med det der pigetøj, inden at vi fandt ud af "fejlen" nu bliver det til gave bunken i stedet. 


Liberty bloomers i "Eloise" printet blev syet på syskolen. Elsker det fine print, men nu bliver det en anden der får glæde af dem, begge dele ender i gave bunken, sættet er nemlig lige småt nok til de små piger jeg kender.


Den skønne baby vest fra "all you knit is love" i en sart rosa/pudder var på pindene, så jeg skyndte mig at gøre den færdig så jeg kan lave noget til lillebror i stedet. -Er nu gået igang med den samme sweater i en mere drengevenlig farve :-)


Vesten er strikket i mit ynglings garn, alpacca silk fra hjertegarn, der indeholder alpacca, silke og en lille smule merino uld, så garnet har lidt spændstighed. (det er ikke alle mærker alpacca silk, der har merino ulden i sig, og de er ikke så spændstige - blot til info, efter at hende i min nye strikke butik kiggede på mig som om jeg ikke fattede en meter da jeg begyndte at snakke om spændstighed i alpacca silk).

søndag den 6. april 2014

Dåbsgave og lidt til lillepigen


I den oprindelige barselsgave til min veninde lå der også et par leggings syet efter Lines/Marapyttas mønster. Dåbsbarnet er vokset ud af dem og kort inden dåben nævnte moderen at det var de bedste bukser, men at guldklumpen var vokset ud af dem.  Heldigvis havde jeg et fredagsfix ved Line lige inden dåben, så jeg fik lige lavet 2 par til gaven også. 


Og da jeg nu var i gang, lavede jeg et par af hver til min lille pige også.


Okay, det er jo ikke fordi at man ikke kan se dem på de andre billeder. Men på det her kan man se hvor sirligt jeg har fået lagt mit stof på plads på hylden i syværelset/kontoret. Det er sådan en fed fornemmelse, elsker det værelse og at kunne se på (noget af) mit stof. Det råber tit på mig, stoffet. Eneste problem er at det også er der jeg tit arbejder og det kræver lidt ekstra rygrad ikke liiiige at finde på noget. 

Den endelige samlede pakke til dåbensbarnet. 



fredag den 4. april 2014

Dåbsgave

Min veninde, der fik en fin lille pige i December, havde inviteret til barnedåb, så vi kunne fejre den lille diamant. Jeg gik måske lidt amok i barselsgaver, så det kunne jeg jo ligeså godt fortsætte med :-) 


Min veninde var ikke ude i vanvittig god tid med invitationen, så da tiden var knap og huset stadig præget af flytterod, var det om at finde på noget der kunne laves, uden at der skulle klippes for mange dele mm.

Efter et besøg hos Stofsalg i Ballerup, fandt jeg på denne måde at lave et sæt babysengetøj. Mest fordi det bordeaux røde stof, ikke var helt så blødt efter vask, som jeg gerne ville have. Heldigvis havde jeg rigeligt af det blomstrede så jeg kunne bruge det på bagsiden og bukke det om på forsiden også. Den lille blondekant synes jeg kommer fint til sin ret der på forsiden. Jeg er lidt spændt på at høre hvordan det fungere med åbningen på forsiden, i stedet for lynlås eller knapper i bunden. -Jeg har ikke set det før, måske fordi det er jordens dårligste ide og overhovedet ikke fungere... Eller også er jeg genial  og har fundet på en ny måde at lave baby sengetøj på :-)




Suttesnoren var egentlig oprindeligt tiltænkt barselspakken, så nu var det vist på tide at få den færdig. Mønsteret kan du finde her hos Astrid, der lige nu også har en give away, hvor du kan vinde noget Aida bånd til suttesnore.  Jeg sætter lidt anoraksnor i enden, men man kan også gøre som Astrid gør og bruge trykknapper og silikone ringe. Jeg har en af Astrids suttesnore og begge dele fungere fint.



Hvis du har mod på suttesnor broderi, kan du finde nogle af mine mønstre lige her. 

*****
For my friend, who gave birth to a beautiful  baby girl in december, I have previously made a rather large baby package. When we received an invitation for that same little girls christening, I decided to continue down that road. I came up with a new way to sew covers, either its a pain or genius, the jury is still out. But it closes on the front and not on the bottom. Hopefully she will be honest with me and tell me how it works. I originally intended for the pacifier chain to be included in the first package, so it was about time I finished it. You can find the pattern right here, if you would like to make your own.

tirsdag den 1. april 2014

Bloomers og Vingevest vol #2

Som nævnt i sidste vingevest indlæg, har der været lidt af en produktion igang. 

 Under min sidste graviditet kom min super skønne kollega med både graviditets tøj og mange lækre ting til min dreng. Jeg kunne godt købe noget chokolade og sige tak, men nu er hun ikke lige typen der mangler noget, så jeg ville gerne finde på noget, som man ikke lige kan købe sig til.


Så til hendes 3 årige datter, har jeg syet et lille sæt, quiltet vingevest og et par bloomers (begge mønstre fra Marapytta). Foer og bloomers er syet af det fineste Eloise print fra Liberty, yderstoffen på vesten er postkasse rødt babyfløjl som jeg byttede mig til en aften påå sykursus. Vesten er i øvrigt kanten med noget glimtende rødt kantebånd købt hos stofsalg i Ballerup, for at tilfredsstille prinsessegenet hos den lille pige.



Der er jo altid en fordel i at lave de samme ting flere gange, for man bliver jo sjovt nok bedre hver gang.... Hvem ville have troet det!!!! ;-) 



Elsker det fine liberty stof, det gør sig så godt til både foer og bloomers. Og der var nok til at klippe et par til min lille pige også, nu skal de bare gøres færdige.

*****
A close colleague of mine came with lots of goodies for both me and my boy during my last pregnancy. Instead of buying her something that she could get anywhere, I decided to sew a little outfit for her 3 year old daughter. Out of the prettiest Eloise liberty print and some red corduroy, I made a quilter vest and some bloomers. I love the liberty print, and luckily there was enough for a pair of bloomers for my little girl as well.

onsdag den 26. marts 2014

Vingevest vol 1

Det er lidt svært at følge op på sidste "tunge" indlæg, mange tak for alle jeres kommentarer, det var dejligt at læse og det sætter jeg virkelig meget pris på.

Og nu til noget lidt lettere.... 

Jeg for lavet en masse i øjeblikket, det er bare ikke så tit at det finder vej til kameraet. Prøver lidt at nå sollyset og få taget nogle billeder, men der er bare så meget andet dejligt man også kan lave. Vi har f.eks købt en kano og vi er ved at gøre have forårs klar og det er jo også dejligt at gøre mens det er lyst :-)

Nu er det lykkedes mig at få taget lidt billeder af de seneste kreationer, blandt andet dem jeg fik lavet til den sindssyge hyggelige sy dag med Christina, Linette og Linda.


For nylig havde Elliots kusine fødselsdag og moren havde ønsket noget med blåt til pigen. Det kan man jo tolke på mange måder og jeg valgte den meget pigede måde. På syskolen gik jeg igang med min første Marapytta vingevest - 2 more to come... stay tuned ;-).


Synes den er blevet ret fin. Elsker de fine kontraster fra det mørke og lidt grove uld stof, til det blå blomstrede stof.


Det mørke stof er fra Kits modestoffer i Vanløse




Det fine blomstrede stof er fra Stofdepotet. 

*****
My first quilted vest from Marapyttas pattern, sewn for a recent girly birthday. The mother had wished for something blue, I decided to interpret it this way. With a woolen front and blue lining. I have made 2 more, so stay tuned. I have finally managed to capture some of the things I have made on camera.

tirsdag den 25. februar 2014

et lille vante tip


Jeg er nok ikke den eneste der har svært ved at få mit barn til at beholde vanterne på. Men siden farmor strikkede dem her, har det ikke været noget problem og hænderne holder sig varme lige lidt længere end hvis han ingen vanter havde på.

Tippet er et par halv-handsker, eller hvad de nu hedder, strikket godt lange så de sidder godt til om håndleddet og ikke falder af.  Vi har to versioner, en med ekstra rib omkring håndleddet og så dem her. Hun havde først prøvet at sy nogle perler på som et lille ansigt, men det første drengen gjorde var at bide i dem, så det blev hurtigt opgivet. Det at han kan bevare sin finmotorik er virkelig et hit - og især nu hvor foråret titter frem. (og det er også godt med to par, for det ene par er konstant våde :-))

*****
Just a little tip to avoid the little ones getting cold hands. Half-gloves where the fingers are free to feel the grass, snow, sand, flowers etc. Knitted by the grandmother and long enough to fit the wrist well and not fall of. It buys my son some extra time outside, which he really appreciate. (he loves being outside)

søndag den 23. februar 2014

Grrrr grrr en gravhund


Da jeg var ung havde vi en gravhund, vores gravhund var en meget stor hund i en gravhunds krop, som vel egentlig er tilfældet med rigtig mange gravhunde, når det kommer til stykket. Det betyder at gravhunde står min familie meget nær og min mor har for flere år siden købt et kit til at sy denne fine bamse gravhund med hvalpe, som så har ligget og ventet i skabet til den rette lejlighed.


I forbindelse med en endnu en stor begivenhed er denne gravhund blevet fundet frem, klippet og syet til min søn. Han skal nemlig være storebror til August (sådan ca). Ja, han fatter selvfølgelig ikke at han skal være det, men min pædagog mor, synes at det var en passende gave at give ham efter at de havde fået nyheden.

Så ja, stilstanden på bloggen kan ikke kun tillægges det nye hus, men også den sindssyge træthed, kvalme, opkast og så evnen til at tilegne mig samtlige at de bakterier min søn slæber med hjem fra vuggestuen. (jeg er syg, igen, igen) Nakkefoldskanningen er nu overstået og terminen er sat. Det er så vildt og vi er glade og også en lille smule overvældede. (og undskyld til de af mine veninder der læser med her og som jeg ikke lige har fået det sagt til - men det har ikke været kønt indtil nu)



De to små hvalpe kan lynes ind i moderens mave. Med velcro på snuden, kan de sørme også hægte sig godt fast til mælken.  Synes den er meget pædagogisk og fin, er sikker på at vi kan bruge den til at forklare drengen når vi kommer lidt tættere på, hvad det er der befinder sig inden i mors mave.

*****
My mum has made this mother-dodge for my son, to celebrate the upcoming arrival of a younger sibling in August (give-or-take). We use to have one of these dogs when I was younger and they are very dear to my family. So it was the perfect "learning" tool for my son, although he is only one and has no idea whats in store for him, in 6 months time :-)

onsdag den 12. februar 2014

Strikket Julegave

Okay, indrømmet, det er længe siden det har været jul, men den vare lige til påske… Ikke???

Jeg bliver nemlig nødt til at vise denne lækre sag frem som min mor har strikket til ham den lille mand.



Jeg havde lige købt ind til en lignende sweater, nu kan måske strikke den et nummer større eller bare strikke den i samme størrelse, for jeg strikke væsentlig mere løs end min mor, så mon ikke jeg kan lave en str 3 år ud af en opskrift på str 2 år? Og ja, der er en enkelt lille fejl, men det ser man ikke når musikken spiller.

*****
Yes, I know, christmas is some time ago now, but I really need to show the sweater that my mum knitted for my son. I had just bought yarn to knit something similar, but perhaps I can just knit it a size bigger :-)

tirsdag den 10. december 2013

Kæde blad

Til blogtræffet i Køge, fik vi  Alt om Håndarbejde i vores goodie bag. I det blad var der mønsteret på den grå sweater. Jeg var dog et kvaj og fik smidt bladet væk, heldigvis kom Linette mig til undsætning. Men jeg havde ikke smidt bladet væk, jeg havde bare lagt det et sikkert sted (nede hos Line på syskolen). Så nu havde jeg to blade.  Karen havde ikke noget blad og ville gerne sy en sweater magen til den grå til hendes søn. Siden jeg faktisk havde broderet en lille overraskelse til Karen, så sendte jeg hende det ekstra blad og den lille gave. Så tak til Linette for at redde mig og for at jeg kunne sende et videre til Karen.

tirsdag den 29. oktober 2013

Alle de lækre ting fra blogtræffet

Puha, det er tungen lige i munden når dette indlæg skal skrives. For når vi har fået så fine gaver, så fortjener alle jo en tak, og ingen må ikke glemmes. 

Her ses alt det jeg kom hjem med. Tusinde tak til Linda, Linette og Nikoline for at have taget jer tid til at kontakte alle de fine sponsorer.

Fra Roommate, hvilket jeg ikke kendte, fik vi to skæve og sjove dukker. Og når man nu ikke kender dem, kom kataloget dejlig belejligt, for der kan man finde mange fine ting. - Med en hang til elefanter, så kan det godt være at der skal mere hjem og bo hos mig. Fra partylite fik vi to duftlys og et lille glas. -og en forklaring fra Linda, at lyset skal bruges i glasset, for de bliver flydende når de bliver tændt, så hvis man skal have noget ud af dem, skal de være i et højt glas.


Alt om håndarbejde havde sendt strikke og sy magasinet. Der er allerede et par mønster der er udset til at blive syet op, krydser fingre for at det bliver i weekenden. Lige nu bliver det desværre ikke. 

Castus har sponsoret  det hele pånår teen på dette billede. Teen er fra kaffekrukken i Køge. Det hele er et kæmpe hit herhjemme. Og dejligt at vide, som en snarlig Køge borger, at der findes steder hvor man kan få dejlig te. Den der chai latte smager skønt og er lige til at smide i tasken til en efterårsskovtur.

Der var vist en sjov historie bag det fine blomstrede net fra Ib Laursen. Jeg er helt tosset med net og synes der kommer nogle fine ting fra Ib Laursen, så jeg har været på nettet og kigge på flere af deres sager. Matas, havde givet et andet net (som jeg ikke har billede af, men det kan ses her)

Dette er et snyde billede, bare for at se om I stadig er vågne :-) Det er den fine pakke jeg vandt fra Karina, bag denne blog. Jeg har faktisk tidligere vundet en give away fra Karina, en dejlig stor bunke stof, så det var super hyggeligt at møde hende.

Fra Hunkemøller fik vi muligheden for hotte læber og smokey eyes. Og så lidt økonomisk hjælp til næste besøg, det er jo en fantastisk gave, sådan post fødsel og amning :-)

Fra Panduro lå der en kæmpe blok med meget smukt julepapir. Jeg er ikke den store folder, smash booker el lign (det kan man jo blive). Men papiret er smukt og jeg skal nok finde på noget at bruge det til.

Fra Luna Hobby, som snart bliver min lokale krea pusher, var der en masse blandet. Et stempel, noget maling af en slags, dobbelt klæbende tape, knapper, papir og noget 3D julepynt (det fandt jeg ud af da jeg gik ind på deres hjemmeside.) De har sørme også noget lørdags klip, så det kan være det skal være mit næste projekt.

På allerførste billede ligger der også et af de 4 tørklæder som Maya havde sponsoreret. Jeg trak nemlig et af de 4 lodder med bonus :-)

Fredsted the havde givet nogle smagsprøver til poserne og det vi drak til arrangementet. Smagsprøverne var hurtigt væk efter jeg kom hjem, for min kæreste var yderst nysgerrig efter at prøve alt det spise og drikkelige fra goodie baggen.

Hvis du gerne vil se alle de andre fantastiske kreative kvinders blog, har Linda oprettet en side på sin blog hvor alle er listet med link. Se det er smart, for så kan jeg spare lidt tid og linke til hende og straks kaste mig over og læse jer andres blogs :-)

Tak til alle de søde sponsorer, for en dejlig goodie bag. Og tak til alle de skønne kvinder der var med til at det til en fantastisk dag. Jeg glæder mig til mit næste blogtræf engang ud i fremtiden, for det var måske nok mit første, men absolut ikke mit sidste.

I morgen er det glimmer onsdag og jeg er forberedt!