onsdag den 4. februar 2015

(hage) smæk for skillingen

Det er lidt vildt, min baby er nu over 5 måneder og er begyndt at spise grød og mos. Det betyder at jeg har 2 drenge der skal bruge hagesmækker. Det er i forvejen ikke noget vi har haft sindssygt mange af, så jeg har kastet mig over rester og andet genbrugsstof og produceret hagesmækker. Det blev til 9 stks.





Det var bogstavligt storproduktion, for de skulle helst have været færdige igår, som man siger. Så funktionelle hagesmækker var tanken. -Kunne de laves af rester eller andet, var det endnu bedre.
Denne bunke er klippet af efter 2 gode hagesmækker i skuffen. For at være lidt hurtig og undgå at stoffet gav sig, sprøjtede jeg lidt quilte lim på stoffet og lagde det sammen med vådliggerlagen. Det kan så IKKE anbefales, det har vist ødelagt gummimembranen så den er helt krøllet sammen efter vask. -Så i denne omgang er det heldigt at jeg blot har overlocket rundt og dermed nemt kan pille op.


De søde fisk er lavet af en frotte sparkedragt jeg har købt for en femmer i en genbrugsbutik. Jeg har bare klippet ribben af og så klippet den i "hagesmæks form". 



Hagesmækker er ikke svære at lave (man skal åbenbart bare holde sig fra quiltelim). Skal man gøre det selv, vil jeg lige dele de overvejelser jeg gjorde mig (det lyder vildere end det er ;-))


  • Lukning - velcro, knapper eller bånd. Jeg HADER velcro på hagesmækker, så er det sagt. Det er praktisk, ja bevares, men der sætter sig så meget fnulder i den og så hænger de fast i (og ødelægger) ofte det andet tøj i vasketøjs kurven og maskinen. Derfor bruger jeg binde eller knap lukning. Ved knaplukning, skal man være rimelig sikker på at formen passer til barnet.
  • Længde - til de helt små, kan en lang hagesmæk måske godt blive for lang. 
  • Hagesmæks-slag - altså ligesom en jakke. Dem er jeg personligt ikke stor fan af, og jeg tænker at det nok bliver lidt tykt med stof og vådligger lagen, men mon ikke det kunne fungere meget godt med voksdug?
  • Pynt og lign vil jeg helt klart gøre mere ud af når det ikke er så tvingende nødvendigt at få dem produceret :-) 
Det er jo ikke meget, men nogle gange søger jeg selv svar og overvejelser på de helt små ting,  så jeg kan lave den løsning der passer hos os. 




3 kommentarer:

  1. Rigtig fine.
    Jeg valgte en dem nemme løsning da mine drenge var små og klippede et stort håndklæde ud til hagesmækker. Overlockede kanten rundt og satte skråbånd i halsrundningen. Ikke en særlig køn løsning med hurtig og praktisk :)
    Hvis jeg skulle lave nogen i dag, så ville jeg nok gøre lidt mere ud af dem ;)

    Kh. Linette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo i princippet det samme jeg har gjort, bare med to lag. Lidt ærgerlidt at de så ikke kunne tåle limen, som skulle være en hurtig genvej.. Nu må jeg på den igen :-)

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar