mandag den 26. januar 2015

12 Months of knitting 2015 - Januar

Som skrevet tidligere, så tager jeg en tur mere med 12 Months of Knitting. Mit første projekt er denne vest/undertrøje, en Mathilda til en lille Matilde.

Model: Mathilda fra Navia nr 15 str 2 år
Garn: 2 tråde Engleuld fra Tusindfryd, samt en lille rest glimmergarn fra lageret
Forbrug: 2 nøgler
Pind 4
Knapper fra BettyP






Vesten er strikket i en str 2 år, men i 2 tråde engleuld, bliver den meget tæt og passer til en 1 årig. Den hæklede kant rundt skulle have haft yderligere en omgang med krebsemasker, men det blev lidt for tungt, så jeg har blot hæklet en omgang fastmasker. Et lille tip hvis du skal strikke denne model, er at strikke forstykket først, jeg måtte trevle op på bagstykket og strikke det lidt længere for at få det til at passe i længden.


Da jeg nu var færdig med gaven og havde fået ryddet lidt op på sy-værelset, fandt jeg lidt lilla babyfløjl og blomstret skråbånd på hylden og syede et par bukser.  Pakken er afsendt og sættet passer og lille Matilde ser skøn ud i det.


Mine næste projekter er en sweater til storebror i det skønne økologiske merino uld fra Endelave, men først skal jeg have strikket en halsedisse til ham. Han er en bandit til at tage sine huer af, så med en halsedisse bliver han i det mindste ikke kold på halsen. Har ikke helt besluttet mig endnu, men det bliver nok noget ala denne fra Drops. Derefter skal jeg strikke en sweater til mig selv!!! Og så skal jeg lære at strikke med to farver! Ingen opskrifter er fundet til de to sidste ting, men det skal jeg prøves og øves!!! Og så skal der strikkes et babytæppe mere (jeg er ikke gravid). Så der er nok at tage  fat på. Og helst skal det hele strikkes af ting fra lageret, hvilket nok ikke er realistisk at tro kan lade sig gøre, men jeg skal i det mindste prøve lige at kigge på lageret inden jeg køber nyt! Så ikke noget købestop her, bare mindre impuls shopping!


10 kommentarer:

  1. Wauu Gitte - hvor er Matilde og hendes mor, heldige :-D Det er et fantastisk sødt sæt - og passer kantbåndet ikke til knapperne? Gennemført - og ingen ved jo at det er lidt tilfældigt. Jeg elsker de gange hvor tingene ved tilfældighed bare lige passer sammen :-D Det retfærdiggør i mit hoved, det lidt overdrevne stof- og garnindkøb som til tider finder sted (herhjemme - taler kun for mig selv).
    Kh
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak Mette, de passer ikke sådan hundrede procent sammen, men jo de er holdt i lidt samme farver :-) Og ja, kender kun alt for godt til det med vildt garn og stof indkøb, jeg prøver dog at få gjort lidt kål på lageret (det går både godt og dårligt)

      Slet
  2. Det er virkelig en sød vest, du har lavet <3

    SvarSlet
  3. Hvor er det altså bare et skønt sæt! Sikke en heldig modtager. Jeg må have prøvet det der engleuld!! ;-)

    Hvis man må komme med bud til halsedissen, har Trine Kok lavet denne;
    http://www.trinekok.dk/2015/01/halsedisse-superhurtig-strik-til-kolde.html?m=1
    Og jeg har selv strikket denne sidste år, som jeg var glad for til begge børn;
    http://smaatanker.dk/hjemmestrikket-halsedisse/

    (sorry for spam ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katrine, Fedt tak for links, dem vil jeg helt sikkert kigge nærmere på. Har nemlig allerede fået strikket halsedissen, der så viste sig at være for lille i hals-ribben. Så nu må jeg finde en ny opskrift!

      Slet
  4. Lækker sag du der har strikket, Gitte.

    SvarSlet
  5. Svar
    1. Tak Bodil, synes også det er en fin opskrift!

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar