Sider

tirsdag den 1. juli 2014

Boys month #1

Christine, bag denne blog, afholder i Juli måned Boys month. Det har hun gjort flere gange før, bare ikke mens jeg har har blogget. Så med en dreng i maven og en i haven (hø hø) ville jeg ikke lade denne mulighed for at blive inspireret til drenge tøj og ting, passere! Jeg regner med at bidrage med tøj i flere størrelser, mest str 0 og ca 2 år, selvfølgelig også tilbehør og lign, til mine to drenge (og mon ikke jeg kan klemme et broderi design mere ind også ;-)).

Faktisk starter jeg i "accessories" afdelingen. Hvis der altså findes sådan noget til drenge ;-) Jeg eeeelsker at sy sengetøj i de små størrelser. Det er ligesom det eneste tidspunkt jeg synes man slippe afsted med meget print og tuttenuttet-hed (især i baby størrelsen). Så selvom lillebror sagtens kunne arve sin storebrors, så kan jeg simpelthen ikke lade være.


Ja, jeg er gået all-in på den yndige baby blå. Nogle kan måske huske at jeg egentlig havde fået at vide at vi ventede en pige og det så vidste sig at være en dreng. Det er jeg kommet mig over og glæder mig ustyrligt til at møde den lille fyr, men samtidig indrømmer jeg også at jeg nu vil benytte mig af lejligheden til at få styret min lyst til "yndige" ting, mens drengen er helt lille. Så det er blevet til et sæt med bamser og hjerter i fine blå og røde farver.


Jeg har syet senge tøjet med franske sømme, ikke så delikate som jeg ville gøre hvis det var et stykke stof, men alligevel giver det et lækkert finish synes jeg. Egentlig var planen at bruge blå knapper, men jeg havde ikke nogen i den rette mørkeblå farve, så det endte med en rød version.

Stoffet er fra Stofsalg i Ballerup, hvis man skulle have samme tendenser som mig :-)

8 kommentarer:

  1. Fin 'baby-dreng' sengetøj lige til at putte en dejlig lille - var det august? - dreng i :-)
    Dejligt, at du har lyst til at være med i BM2014 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christine. Tak og ja det er i August lillebror kommer. Og dejligt at du arrangerer Boys Month, har glædet mig til at være med.
      Mvh Gitte

      Slet
  2. Hvor er det fint. Der er ikke noget bedre end at sy, mens man glæder sig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er ret skønt at kunne bygge lidt rede mens man venter :-)

      Slet
  3. Det er super fint! Jeg er vild med de der knapper.
    Jeg skal forøvrigt lige høre... Bruger babyer hovedpude? Jeg skal nemlig lave noget sengetøj til min veninde baby, der forhåbentlig snart kommer til verden og jeg tænkte faktisk på at droppe puden...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid. Og nej baby'er bruger ikke hovedpuder, men min dreng på 2 bruger stadig sin baby dyne og nu skal han have en pude til både vugger og herhjemme (han er meget dyne og pude glad, vi har gang i både junior og baby dyne, samt selvfølgelig hovedpude) Så du kan sagtens droppe det, og som Tina skriver nedenfor anbefales det ikke, men hos os bliver puden brugt som "nusseklud", så vi er ret glade for det.

      Slet
  4. Hvor er det bare superfint! @die hausfrau tillader mig lige at svare, nej babyer bruger ikke hovedpuder (i hvert fald ikke i følge sundhedsstyrelsens anbefalinger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina. Og ja, de bruger det ikke, problemet er bare at min dreng stadig bruger alle dyner og puder og nu "må" han godt for sundhedsstyrelsen... så derfor laver jeg altid fulde sæt :-)

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar