Sider

torsdag den 11. april 2013

Lockout ramt pre teen på besøg

Jeg har haft besøg af en lockout ramt pre teenager. Min dreng er jo kun 6 måneder, så jeg aner ikke helt hvad man laver med en pige på 11. Sidst hun var her var vi ude og lave bål og kigge på ugle gylp, men det er situationen ikke helt til med ham mindsteprinsen.

Hun synes det er sjovt at være kreativ, så jeg løb forbi Søstrene Grene og hentede et par skåle med bambus låg, desværre havde de kun de store runde, men ikke desto mindre var hun meget begejstret.

Den til venstre er lavet af pre-teen'en af en masse små stykker papir.


Min krukke.


Inspireret af en post på craftgawker, lavede vi denne lille ugle i scrap papir. Pigen er ret begejstret for ugler, så det var et oplagt motiv.

Vi tegnede også på kopper med glas/porcelæns tuscher fra Panduro, men de blev desværre ikke så gode (bla fordi jeg havde skåret mig og ikke fik tørret blodet af inden jeg bagte dem), så vi tog ned på Creative Space i stedet.  Creative Space er fantastisk hyggeligt og noget både børn og voksne synes er sjovt og vi glæder os til at se det færdige værk om en uges tid, hvor de vil blive afsløret :-) . Til gengæld kan jeg afslører allerede nu, at de billige kopper fra Søstrene Grene godt kan tåle de 90 min på 160 grader, som skal til for at tuscherne bliver permanentet på koppe.

2 kommentarer:

  1. Sikke nogen fine fine krukker!!
    Jeg har også sådan et projekt i støbeskeen.

    SvarSlet
  2. Tak, det var super hyggeligt at lave. Og hun ELSKEDE sin krukke. Glæder mig til at se din version.

    KH Gitte

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar