Er jeg den eneste der er pjattet med Lagkagehusets Chokorug? Som barnevogns trillende mor, er det en fornøjelse at kunne få noget der er semi sundt og mættende, når man er på farten. Nu har jeg prøvet at lave dem "selv". Og med selv, mener jeg at jeg har brugt en halv rugbrødsblanding, 200 g mørk chokolade og ristet og hakket nogle hasselnødder. Så ikke den store kulinariske udfordring. De blev gode, men slår stadig ikke lagkagehusets!
Hvis du vil lave dem selv:
1/2 rugbrødsblanding, der blandes efter forhold som på pakken.
200 g hakket mørk chokolade (ikke for fint)
Ristede hasselnødder "nusset" fri for skaller og hakket.
Bland chokolade og rugbrødsdej, lav små kugler og rul i hasselnødder. Stil til hævning i 60 min. Bag ved den påkrævede temp på pakken i 20 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar