Sider

torsdag den 21. august 2014

Paaaaanik - Babyen kommer

I sidste uge var jeg til tilvækstskanning. Med min første barn gik jeg 10 dage over tid, blev sat igang, fik en ve-storm og min dreng endte med at blive "flået ud" pga meget ringe hjerterytme, lidt dramatisk, jeg havde 3 forsøg ellers var det kejsersnit, anæstesilægen stod klar. På de 10 dage havde han også nået at tabe sig, og havde det generelt ikke så godt. Det behøver vi så ikke prøve igen og derfor bliver der holdt godt øje denne gang og jeg bliver skannet og målt og vejet. Nå, men i sidste uge kunne de så konstaterer at lillebror ikke er den største dreng i verden og at mængden af fostervand heller ikke er overvældende... Så han skal nok ud i næste uge, om han vil det eller ej. 

Så pludselig stod jeg der, vidende at nu kommer han... snart... Og jeg måtte vist hellere lige følge op på hvad vi egentlig havde af tøj og hvad vi manglede. Siden vi ved at han ikke er så stor, skal vi jo bruge str 56, i hvertfalde til den første måned. Det jeg lige havde glemt var, at det lånte vi første gang og det havde vi afleveret tilbage (og det gjorde vi så ca 5 dage før vi fandt ud af at jeg var gravid med nummer 2). Vi havde faktisk kun nogle langærmede bodyer og et par heldragter, men intet nattøj, ingen bukser og heller ingen kortærmede bodyer. 


Så i ren panik, gik jeg ellers igang med at producerer nogle bukser mm. Her er første omgang baby bukser. Som I kan se begyndte jeg at kæle bare en smule mere for detaljen efterhånden som jeg fik lavet noget tøj. Så der kom et lille kløvermærke på det ene par og jeg begyndte også at huske at sætte størrelses mærkater i.



Alt stof er rester fra lageret, det er fantastisk hvor lidt stof der skal til sådan et par babybukser og dejligt at bruge noget af det man allerede har :-)

Nu er jeg lidt mindre panisk, da der ligger lidt forskellige ting færdig, men han må godt lige blive derinde et par dage endnu, så jeg kan nå lidt mere til ham... Og storebroderen der har valgt at vokse ud af sit tøj henover sommeren.... 

God dag til jer alle.

8 kommentarer:

  1. Puha, jeg kan da godt forstå at du panikker!
    Men det er noget fint tøj du har fået syet, og ellers er genbrug altid godt (og billigt) :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... Og ja, ellers må der jo lidt internet handel til hvis det hele pludselig går meget stærkt :-)

      Slet
  2. Er det ikke tit sådan når det kommer så tæt på?! Så et der altid noget der lige mangler at blive ordnet, før man er helt klar og som faktisk kunne have været ordnet tidligere.
    Det er nogle skønne ting du har syet. Det er rigtig sødt med firkløveren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså jow, synes jeg var lidt mere klar sidste gang :-) Men vi har været lidt hårdt ramt af både bryllup og begravelse, så tiden har bare slet ikke været som jeg havde håbet og troet på.

      Slet
  3. Jeg er sikker på at han ikke kommer til at mangle noget, ham lillebror.
    Og at han også vil blive ganske velklædt :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
  4. Sikke nogle fine bukser du nåede at få lavet til ham. Jeg håber han kan passe dem, og at du nyder at se ham i alt det fine tøj.

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt, at du deler de ting, som du producerer - de er SÅ fine. Hvor køber du størrelsesmærker? Jeg venter nr.2 om 1 uge (!) og syer og syer og kunne nemlig godt tænke mig at markere størrelsen i alt det jeg laver :)

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar