Sider

onsdag den 20. august 2014

Jeg har test strikket.... 12 Months of Knitting

For noget tid siden spurgte Sara Louise på IG om der var nogen der ville test strikke hendes smukke Vera Jacket. DET ville jeg da elske at få lov til, så jeg sprang til. Det ved jeg ikke om Sara Louise fortrød, for lige bag efter sprang mit job i luften og med en deltidssygemelding, der krævede hvile, var det svært at nå det hele. Så først nu, her EFTER at mønsteret er blevet lagt på Ravelry har jeg færdiggjort jakken.




Jeg har brugt 3 Nøgler Vidal Alpaca (Baby Alpaca) fra Hjertegarn, Økologisk farvet. Det går til pinde  3,5-4, men jeg strikker løst, så jeg har brugt pind 3.5. Til gengæld strikker jeg stramt med ærme/strømpepinde, så der har jeg brugt str 4. Mønsteret er til pinde 4.

Til trods for en strikkeprøve, så var der alligevel noget galt med mine dimensioner. Selvom mønsteret er til pind 4 og jeg havde taget noget lidt tykkere garn OG gået ned i størrelse (og lavet en strikkeprøve), så var overdelen på den str 9 måneder jeg skulle strikke, lige så bred som str 2-3 år da jeg var færdig med raglanudtagningen. Det har intet med mønsteret at gøre, men handler nok udelukkende om mit materiale valg (og min strikkefasthed), da mit garn har temmelig meget spændstighed i sig. Derfor tog jeg en "executive decision" og strikkede videre på størrelse 9 måneder, men brugte længderne fra str 2-3 år, ellers ville jakken få en rimelig dårlig pasform (bred med kort). Det er jo ikke helt meningen med at test strikke (tror jeg, har aldrig prøvet det før), så det undskylder jeg meget, men jeg synes bare at trøjen var så fin, at jeg gerne ville strikke den færdig og i en anvendelig version. Selvom garnet ikke lige passer til denne model, så er det en virkelig skøn og blød alpaca, som jeg helt sikkert ikke er færdig med at strikke i, dejlig tyk og vamset, uden at være for meget og så selvfølgelig med en overraskende stor spændstighed, hvilket jeg generelt synes er godt når man skal strikke sweatere mm, som man skal kunne bevæge sig i.

Indtil videre har jeg ikke sat knapper i, det afhænger jo af hvem der skal have den. Men der skal 3 knapper i øverst på jakken, den lukkes altså ikke helt ned som en cardigan. 

Næste skridt er nu at finde ud af hvem der skal have denne fine og bløde sag. For lækker er den altså :-)

1 kommentar:

  1. Hvor er den altså bare fin!! Sikke ærgerligt med garnet, men fedt at du endte med en brugbar størrelse.

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar