Sider

onsdag den 22. maj 2013

Sommerjakke på en regnvejrsdag

Det regner i København, en perfekt anledning til bare at blive inden døre og hygge om baby, sy når han sover og skrive lidt her :-)

Jeg elsker Heidi&Finns unisex hættetrøje, og har nu afprøvet om en strækstof mønster kan gå i fast stof. -Og om man kan lave lidt om på mønsteret, så det kan gøre sig som jakke. Det kan man :-)




Det som jeg rigtig godt kan lide ved mønsteret er den asymmetriske lukning, derfor har jeg taget udgangspunkt i dette mønster. Så nej, det er ikke billedet der snyder, lynlåsen sidder mere til den ene side :-)  Samtidig har jeg i stedet for at lave rib i ærmer, lavet ærmet en smule længere og syet vende foer. I original mønsteret, går hætten helt ind til hinanden i halsen, det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre når jakken lukkes i siden, så her har jeg lavet et lille svip, dvs bukket hætten om og syet fast, så foeret er synligt som en lille trekant over lynlåsen. Ved belægningen har jeg lavet en kraftig piping og sat på, for at bryde den ellers lidt store blågrå flade. 

Når det så er sagt, er jeg glad for at jeg går til syning hos Frk. Svendsen, der indimellem kan redde mig fra at kaste symaskinen ud fra 3. sal. Der var steder det ikke var helt nemt at få delene til at passe sammen. Jeg tror jeg har pillet ærmegabet op 5 gange, indtil jeg tilsidst gav op og endte med at klippe ca 1 cm af ærmegabet for at få det til at passe sammen. At få pipingbånd til at sidde overfor hinanden da lynlåsen skulle sættes på, krævede også en lille ekstra indsats, denne gang havde jeg dog lært min lektie og nålet fast og vendt, nålet fast og vendt, dobbelt tjekket igen, og derefter først syet den ene side på og derefter den anden, for at undgå der var noget der rykkede sig. Men NU er den færdig, den passer min lille dreng og jeg har lært en masse, deriblandt at sy lynlås i (hvilket jeg behændigt har undgået indtil nu)

6 kommentarer:

  1. Ih den er godt nok fin!
    Du er godt nok ferm til det syning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Det bliver også sjovere jo mere man gør det :-)

      Slet
  2. Hvor er den fin - også så alle de detaljer. Du er mere tålmodig end mig, det kan jeg hurtigt konkludere :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tålmodighed er en dyd, jeg kun finder frem fordi jeg ellers ville ærgre mig over at den ikke blev til noget! :-)

      Slet
  3. Hvor er den flot. Virkelig fine detaljer og foer.

    SvarSlet
  4. Tak Katrine. Hvor er du sød. Prøver at udvide min repotoire, så dejligt at du synes om det :-)

    SvarSlet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar