Vi kan godt lide træ, manden er skovløber, friluftsvejleder og har gået på Fosen i Norge (samme sted som Bonderøven, og ja manden her på matriklen har også et (uopfyldt) ønske om semi-selvforsyning). Det betyder at vi bruger vores juletræ hele året rundt....
Dette er toppen af drengens første juletræ. Barken er blevet skåret af, træet har fået lov at tørre og derefter er det malet sort (noget med babyer og kontraster). Ude i grenene er der boret et lille hul igennem, som de hæklede kugler hænger fra. (opskrift findes her). Fisken er hæklet for længe siden, så kan ikke huske hvor jeg fandt opskriften, men den er sat fast med en øsken. Træperlerne er fra Søstrene Grene. Vi har splittet en gammel musik uro ad, som skal hænge oven over, så det hele drejer rundet når man trækker den op. Drengen er allerede meget begejsret og synes den er vældig sjov at kigge på. -Den skal dog ikke hænge så han kan få fat i den, da grenene ikke helt er sikkerheds godkendt...)
Birketræer har en anden vinkel på grenene, så de kan bruges til kroge. Her er der lavet to til mandens grønlandske åre, der pryder på spærerne i loftet. Denne gang er træet flækket med en økse på midten, så de bagsiden bliver flad.
Længere nede på juletræet er stammen tykkere og man kan også her lave knager. Denne her er flækket og slebet så den har en helt glat overflade. Grenene er tykkere og kan derfor holde til mere. Hullet til skruen i væggen er efter ophængning fyldt ud med en lille træpløk (det er helt sikkert ikke det rigtige navn, men I forstå nok). Denne version har vi lavet med børn også, da træstykket er så stort at det er rimelig nemt at håndterer.
Vi har også en i køkkenet til nøgler, cykellygter, suttesnore, head sets mm.
Man kan også lave den helt lange og lakerer den. På en vandretur i Norge så jeg denne version, her kan alt overtøjet hænge, smukkere stumtjener kan jeg ikke forestille mig. Den drømmer jeg om til den dag vi skal have vores eget hus.
Hvis du har lyst til at lave noget lignende giver jeg (eller manden) gerne gode råd med på vejen.
Hej. Faldt lige over dine skønne knager - og så af juletræ. Utroligt smukt. Jeg arbejder mest i drivtømmer - men disse knager er bare SÅ smukke. Hurra for vores dovenskab! her sidst i maj måned ligger vores juletræ stadig i urtehaven, og blev lige i dette øjeblik reddet fra at ende på sankt hans bålet. Dog har jeg lige et spørgsmål: hvordan i alverden får barken af. Det må da være et værre pillearbejde. Jeg venter spændt på svar, så jeg kan komme igang med min helt egen stumtjener. Glæder mig til at høre fra dig. Venlig hilsen Ester Longsted. PS: Er du sød at kontakte mig via min blog: www.made-by-farmor.dk. Så kan du jo se, om det er en idé jeg må skrive om på bloggen, der handler rigtig meget om genbrug, sten og drivtømmer. Hvis det er OK, vil jeg selvfølge skrive linket til din blog, hvor denne skønne idé stammer fra. På forhånd tak
SvarSletUPS. Må hellere lige forklare navnet Jørgen Longsted - det er altså min mands email vi bruger her i huset - derfor figurerer mit navn - Ester Longsted - ikke som afsender. Må nok hellere varsko min mand om, at han IKKE må slette en email omhandlende gamle juletræer. Smileyyy. Hilsen Ester Longsted igen
SvarSlet