tirsdag den 19. februar 2013

Baby tæpper - del 1

Det er efterhånden 1 1/2 år siden jeg kastede mig ud i at hækle og strikke. Jeg startede på et tæppe i eco baby uld, der egentlig skulle have været et sengetæppe til en venindes pige, men eftersom jeg ikke helt vidste hvad jeg gjorde, fik jeg ikke slået nok masker op. Samtidig havde jeg ikke helt styr på det med vendemasker og så havde jeg nok heller ikke helt forstået hvor lang tid det tager at hækle sådan et tæppe.


Som I kan se blev det bølget både i kanten og i mønsteret, så det fik lov at ligge temmelig længe inden jeg gjorde det færdigt. Da jeg gik på barsel og sad og ventede på at min lille dreng kom ud, fik jeg endelig færdiggjort nogle af alle projekterne, deriblandt sengetæppet, der nu blev til et babytæppe. Faktisk er tæppet meget praktisk til at have liggende under aktivitets tæppet til lillemanden,  der gør den buede kant slet ingenting.


2 kommentarer:

  1. He he - jeg kan ikke lade være med at grine, for mit første hæklede babytæppe tog simpelthen også en krig(!) at blive færdig med og jeg svor at det skulle jeg aldrig igen..... Hahahah jeg blev klogere, gjorde jeg. Jeg elsker også baby tæpperne og sidder i aften med garnet til et nyt i hånden.
    Jeg synes at det zig-zaggede tæppe er super flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahh men det er så vildt. Og når man så kan se at det bliver noget rod, så får det bare lov at ligge. Er glad for at jeg fik det færdigt, for selvom vi har mange andre tæpper er det ret anvendeligt :-)

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar