H O L D N U O P H V O R T I D E N G Å R
De første 3 måneder af Oskars liv er allerede gået... og han er fantastisk. Men lad os bare sige at han er vældig god til at udtrykke sine behov, helt klart og tydeligt. Lige så lattermild og glad han kan være, lige så babyfrustreret og skrigende kan han være, især hvis det har været/er svært at sove... Og sove er stadig ikke noget han sådan spilder sindssygt meget tid på. Samtidig er den store heller ikke så glad for at overgive sig til søvnen om aftenen, og den bliver derfor lidt lange - eller meget korte set med voksen øjne. Selvom jeg ikke får skrevet så meget her som jeg håbede, så lykkedes det mig alligevel at få lavet lidt kreativt - og mere end forventet. -Forventningen er også fortsat at jeg skal blogge, vi skal vist bare lige alle sammen findes vores ben og vi skal vist lige bruge lidt mere tid på det, jeg håber I stadig er der når det sker.
Oktober er blevet sprunget over i 12 MOK, men dette er mit November projekt.
Bukser fra Babystrik på pinde 3, dog i en modificeret udgave da min søn er lidt smal og lang, samt tilsat bindebånd i ribben. Bukserne er lidt farver-striber-agtige, men jeg ved at svigermor er igang med et par ensfarvede, så derfor kastede jeg mig ud i en "symfoni af blå" ;-)
Hue med øreklapper fra All you knit is Love, strikket på strømpepinde 2.5. Her har jeg også ændret lidt i opskriften og tilføjet rib mellem de to klapper, så huen ikke ruller op, men ligger sig fint langs panden.
Begge er strikket i Tusindfryds engleuld, som er helt sindssygt lækkert. Jeg har købt et nøgle af hver farve og der er stadig rigeligt tilbage til andre projekter.
Mine 12 måneders strik so far
Nøj hvor er det et fint sæt! :-D Jeg er også vild med Engleulden, den er så blød. Pøj-pøj med soveriet :-)
SvarSletMange hilsner
Mette
Ja, det er så lækkert! Og tak.. vi arbejder på sagen :-)
SletJeg kikker med når der er indlæg :) fint sæt du har fået strikket :)
SvarSlettak Aslaug, det er godt at høre .-)
SletHvor er det bare et sødt sæt... så fint :)
SvarSletTak Anja. Og undskyld det sene svar.
SletHold op hvor ser det lækkert ud. Og det garn der, det ser så blødt ud. Hvis jeg ikke havde rigelige mængder garn, skulle jeg helt sikkert have investeret i noget!
SvarSletSmart idé med rib, det vil jeg huske til næste gang jeg skal strikke den fine hue.
Åhh ja... Lageret. Det arbejder jeg også på at få lidt bugt med 😄
Slet