Sider

onsdag den 17. september 2014

Efterårsgarderoben - Ottobre sweatshirts

Den store dreng er vokset ud af det meste af sit tøj henover sommeren, så i øjeblikket forsøger jeg at få fyldt lidt op med efterår og vinter tøj, dvs tøj med lidt varme i.


Mønsteret til denne sweatshirt er fra Ottobre 1/2014, det quiltede lune blå jersey er fra Stof og Stil og det sorte isoli og rib er fra lageret.


For at det ikke bliver ren raglan det hele, har jeg sat et lille mærke på i fake leather, slået to anorak huller i og sat det lille bånd med stjerne i mellem. Var lidt usikker på det da jeg gik igang, men jeg synes faktisk det er blevet ret vellykket.



Jeg har lige vundet en give away fra Krea by Lullu, men jeg vil altså også gerne lige slå et slag for Ikast etik, hvor jeg har købt disse navne strygemærker. De er altså virkelig gode, jeg har købt to slags, denne her kan ikke tåle kogevask, men det er sjældent jeg kogevasker almindeligt tøj, så jeg tror ikke umiddelbart at det bliver et problem og hvis det er har jeg stadig et par almindelig navnebånd og de andre strygemærker tilbage.


Da jeg så alligevel var igang, så klippede jeg lige en størrelse 6 år i en pige model. Egentlig var den tiltænkt kusinen, men hun skal have en der går ned over numsen, så nu kan denne få lov at ligge til jeg møder en anden pige på 6 år


Det hindbærfarvede isoli er fra lageret, men er købt ved Stofdepotet i sin tid, det blomsterede jersey er også fra lageret, oprindeligt tiltænkt en graviditets kjole der aldrig blev til noget og igen er det sorte isoli også fra lageret.

14 kommentarer:

  1. Dejligt at få brugt fra lageret og nogle fine modeller...der skal jo lidt varmere tøj til nu hvor vejret bliver koldere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja præcis. Og nu har den blomstrede pige version også fundet sig en ejermand :-)

      Slet
  2. hvordan synes du pasformen er, tænker på om det er en bred eller smal model? De er super fine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sandra. Undskyld det sene svar, skal lige vænne mig til det her barsels liv og hvor lidt man egentlig når :-) Modellen er måske nok lidt smal i det og nok også lige det korteste hvis man bruger undertrøjer og ikke bodyer. Jeg tænker i hvert falde at jeg måske vil give den en cm i bredden og et par cm i længden til de næste. Men det kommer nok også an på hvor meget stræk der er i stoffet.

      Slet
  3. Svar
    1. Tak Linette... Nu skal jeg snart til at sy lidt til mig selv også... Stærkt inspireret af alle de fine ting du får lavet :-)

      Slet
  4. Fine kreationer - og flotte detaljer. Jeg må også se at komme rigtig igang med efterår/vintertøjet snart...!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia. Tænker at du kender til manglen på variation til drengetøjet :-)

      Slet
  5. Sikke nogle fine bluser! Du er godt nok produktiv. Og dejligt at stoffet fra lageret bliver til brugbart tøj:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.. har nu ikke været så super produktiv på det sidste, har bare sparet lidt op af projekter der manglede at blive vist frem! :-)

      Slet
  6. Det er simpelthen de fineste trøjer, jeg længe har set!

    SvarSlet
  7. Fede bluser, jeg sukker også over det quiltede stof, det ser mega fedt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Taak Libbie. Og det quiltede stof er så lækkert og vamset. Overvejer om jeg selv skal have en sweatshirt eller måske en jakke i det. :-)

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar