Sider

søndag den 20. juli 2014

Drille Emil - Boys Month

Vi har været til bryllup hele weekenden. Det har været så skønt, afsted hvor der ikke var ordentlig mobil dækning, så det har virkelig været en ferie weekend. Nu er vi hjemme efter 2 nætter i svigerforældrenes campingvogn (kan godt anbefales frem for telt når man er temmelig højgravid). Mættet af en smuk weekend, en smuk ceremoni og smukke mennesker og børn. Der var så mange små babyer og jeg glæder mig SÅ meget til at få endnu en lille dreng ind i vores liv. Den store hyggede sig vildt og campinglivet faldt i god jord, især det der med at bade i havet er han vild med. (så vild at vi ikke kan befinde os på stranden med mindre vi er ude i vandet)

For noget tid siden syede jeg denne skjorte hos Line. Jeg elsker den og synes min lille dreng ser så skøn ud i den. Eneste minus, var at den måske var lige det mindste, især når den skulle over hovedet. Lykken var stor da jeg fandt noget skjorte stof, i skønne striber og med en lille smule stræk. 


Lykken varede dog kun indtil jeg gik igang med at sy endnu en skjorte på mit sidste fredagsfix (hvor jeg også fik færdiggjort min quiltede jakke, som jeg glæder mig til at vise jer). For mønsteret og stoffet passede bestemt ikke sammen. Til trods for flere forsøg og en sindssyg mængde nåle, trækker stolpen en smule i den ene side og kantebåndet rundt i kraven var næsten umuligt at sætte på. Mønsteret er konstrueret så kante båndet ligger på tværs og derved vil der være en lille smule stræk i almindeligt fast stof, men det er et mareridt at sy noget der strækker sig, i noget andet der også strækker sig. Har besluttet mig for at prøve og vaske den og så måske sætte en knap i, så den lukker ordentligt, så må vi se om jeg kan leve med det eller om det er en ommer.


Hvad ville I gøre i sådan en situation? 



4 kommentarer:

  1. Den anden skjorte var sød uden knap, men halshullet mindre... En fin knap eller to vil ikke gøre denne skjorte noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også at det er det der bliver løsningen :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Tak Katrine... Det er sgu lidt ærgerligt... Nu sender jeg den til min mor så hun kan lave nogle knaphuller :-)

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar