Sider

tirsdag den 23. april 2013

ØV med Neon på!

Aij - Jeg var så glad, sweateren var færdig, indlægget skrevet, den skulle bare lige vaskes og ligges til tørrer så jeg kunne tage nogle billeder... Og nu er jeg rimelig ærgelig af alt for mange årsager.



Hvor den før var rimelig tight-fitted og ærmerne lige det korteste, er den nu ikke mindre end stor og uformelig. - Jeg tror ikke det er opskriften med garnets skyld og jeg har lidt lyst til at gå op i strikke butikken hvor jeg er blevet "vejledt" i hvad jeg kunne bruge af garn til at strikke sweateren (bla fordi der står en anden pind str på banderolen og jeg gerne ville have et løsere look (jo tak det har jeg fået)). Det havde jeg nok ikke overvejet hvis det "bare" var at den nu var blevet for stor. Har før oplevet at noget jeg har strikket i merino uld kan blive slasket, så måske det bare er mig der skal finde noget andet at strikke i.

Men når nu det her også er sket.... Neon farven har simpelthen smittet af på den hvide! Og hvis jeg var i tvivl kan jeg tjekke det håndklæde den har ligget til tørrer på, det er nemlig nu også neon stribet.... Så tænker jeg at de om ikke andet har brug for den information til andre der evt overvejer at mikse hvid og neon....

Hvad ville I gøre hvis det skete for jer?


ØV med ØV på.... 
Det er så ærgeligt, og endnu mere ærgeligt når man har søgt vejledning inden man gik igang....

Når jeg har sundet mig må jeg se hvad jeg gør... Måske det er dejligt at den er så løs... Jeg kunne måske pille den lidt op og strikke en rib længere oppe, så gør det måske ikke noget at den er løs. - Tror dog at jeg denne gang må allierer mig med min egen strikkedame i Nørkleriet i Vanløse og få nogle gode råd.





Indlægget der blev skrevet inden vask (man kan argumenterer for at jeg skal prøve en neutral strik):

Så blev den sørme færdig. Min sweater i grå, hvid og koral neon. -Nu tror jeg så også jeg holder en lille pause med neon (til mig selv i hvert falde). Jeg burde måske have strikket en neutral sweater der var lidt mere all round... Men lige om lidt starter jeg på arbejde igen og så er der grænser for hvor meget min påklædning må "larme", så nu giver jeg den fuld gas med neon de næste par måneder.

Anyways, opskriften har jeg fundet her, lavet af kvinden, der -for god ordens skyld- står bag denne blog.

Jeg har strikket str small og brugt merino superfein fra lana crossa, 3 nøgler koral, 3 nøgler grå og 4 nøgler hvid.

Opskriften er super enkel at gå til og på pind 5 drøner man relativt hurtigt derudaf. (rib til ærmer og nederst er strikket på pind 3)

I opskriften opfordres til at dele eventuelle ændringer mm. Jeg tror helt sikkert at jeg skal strikke denne sweater igen, men for at den skal passe mig helt perfekt, vil jeg tage ud et par omgange færrere, og især have færrere masker til ærmerne, der er lige det største til mig.

2 kommentarer:

  1. Øv hvor ærgerligt! Den ser ellers så fin ud.
    Jeg har før prøvet at noget af mit strik er blevet løst efter vask. Jeg tror, at det i mit tilfælde skyldes for meget centrifugering.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, var virkelig ærgelig! Og er det stadig, men nu fylder det ikke så meget :-) Skal op i butikken idag, så nu må jeg se hvad de siger til det.

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar